Fortsæt til indhold

Ja til aktiv livshjælp - nej til aktiv dødshjælp

Debat
Lone HindøPræst, medlem af Aarhus byråd (S) Formand for Sundhedsudvalget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så kom rapporten fra ’Udvalget for en mere værdig død’.

Konklusionen var faktisk allerede kendt med udpegningen af Kathrine Lilleør, forfatter og sognepræst, som formand. Hun havde allerede længe inden udpegningen bl.a. holdt foredrag rundt i landet med et forsvar for aktiv dødshjælp.

Organisationer, læger, sygeplejersker, præster og mange andre har klogeligt argumenteret imod det. Men for lukkede ører hos et flertal i udvalget.

Jeg synes, at udviklingen er skræmmende. Jeg frygter, at ældre og syge vil føle, at man er til besvær for sine pårørende og derfor vælger livet fra, selv om man inderst inde ønsker at leve.

I stedet for at begynde på denne glidebane bør vi fokusere på at styrke den aktive livshjælp. Det er der stort behov for.

Biskopperne sendte under den første debat en erklæring ud om aktiv dødshjælp og konkluderede, at ”samfundet bør ikke kunne tage borgernes liv.”

Det samme gør jeg.