Eksperimenterende toner og klassiske hits: Djurslands musikalske skatkammer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mulighederne for at få en teater- og musikoplevelse er store på Djursland. De mange spillesteder og scener supplerer hinanden flot.

I Kulturhuset Pavillonen i Grenaa er Jesper Juul garant for et stilsikkert koncertprogram.

På Ny Malt i Ebeltoft kan man jævnligt lytte til eksperimenterende musik fra nye, unge navne.

På Hotel Fuglsøcentret har direktør Peter Brinks skabt en niche for danske og udenlandske navne, som primært henvender sig til det modne publikum.

Forleden fredag var jeg forbi Hotel Fuglsøcentret for at opleve den tidligere frontfigur i 80’er-bandet Malurt, Michael Falch, med tangenttroldmanden Mikkel Reumert Damgaard, kendt som kapelmester og producer for Love Shop, og norske Live Johansson på cello og slagtøj.

En eftertænksom og afklaret Michael Falch leverede to stærke timer, kongenialt akkompagneret af sine to medspillere.

De nye sange sad i skabet, og de gamle i nye og opdaterede versioner lagde sig smukt i slipstrømmen.

Det stærke ved koncerterne på Hotel Fuglsøcentret er, at kunstnerne kan være sikre på, at de spiller for et publikum, der vil lytte og være årvågne. Kun få af de fremmødte, hvis nogen, kommer for at drikke sig en kæp i øret og opføre sig, som om de var til en bedre aften i Vin & Ølgod.

Hvis nogen forsøger at larme, skal resten af publikum nok fortælle dem, at det gider de ikke høre på.

Publikum, vel 4-500, kommer fra hele landet. Det blev tydeligt, da Falch spurgte ud i salen: »Hvor kommer I fra?« - og hurtigt kunne konstatere, at det meste af rigsfællesskabet var repræsenteret.

Jeg kan hilse og sige, at der aldrig gror mos på en rullesten. Min borddame og bordherre afslørede, at de begge var 84 og var kommet kørende fra Herning.

De havde været forbi Hotel Fuglsøcentret før og havde lyst til at få en fredag/lørdag ud af det sammen, før de trissede hjemover mod uldjydernes område igen.

Peter Brinks er selvfølgelig forretningsmand, og det er ikke hans intention at eksperimentere med musikken. Han har skabt en niche for det modne publikum, og de nyder det.

Han har bevist, at det kan godt være, der i fysisk forstand er langt til bakkerne ude på Mols. Men ikke længere end, at folk fra hele landet strømmer til det tidligere DGI Center, som en fremsynet mæcen valgte at investere i, til hovedrysten fra mange.

Han havde set rigtigt.

Nu handler det specifikt om Hotel Fuglsøcentret, men de andre nævnte spillesteder kunne også medtages. Hertil kommer Kulturhotellet i Rønde, hvor MIR = Musik I Rønde er dygtige til at skrue et kvalitetsprogram sammen, der bare er MIR.

Vi kunne også nævne Syddjurs Egnsteater og Syddjurs Teaterforening og med rette have forventninger til, at Kulturhuset Lunden i Hornslet står klar i 2028.

Djursland er et kulturelt kraftcenter, hvor musik og teater blomstrer på tværs af scener og spillesteder. Her mødes det eksperimenterende med det klassiske, og publikum fra hele landet strømmer til for at opleve magien.