Min veninde ringede og lød helt forpustet - og så blev jeg mundlam: »Jeg har ikke sovet hele natten«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Telefonen ringede i weekenden, en veninde lød helt forpustet, det første hun sagde var; »Jeg har ikke sovet hele natten.«

»Jeg kom til at klikke på en nyhed i går, og læste om det mest forfærdelige overgreb på et barn. Jeg har ikke kunnet få billederne væk, og har ligget vågen det meste af natten, jeg trænger til at tale med en præst.«

Først blev jeg en smule mundlam, for hvad er der at sige mod verdens uhyrligheder? At der findes ondskab i verden såvel som ondskab i os selv ved vi jo. Men ord der kunne afinstallere de billeder, der havde brændt sig fast, fandt jeg ikke.

I stedet kom jeg til at sige; Hvorfor klikkede du på det? Det blev en samtale om alle de mange nyheder vores hjerner og hjerter i øjeblikket tager ind. I en lind strøm kommer de dagligt til os fra vores mange skærme, og ja - en del henter vi selv ned; om overgreb, om et sønderbombet Gaza, hvor et folk skal til at begynde helt forfra. Om et Ukraine i knæ. Om soldater kloden over, der længes hjem til deres familier! Om flygtningestrømme, og en ny præsident der deler vandene, og virker til fuldstændig at have glemt det værdisæt, vi har levet med gennem mere end to tusind år.

Men hverken overgreb, Mellemøsten, Ukraine, alle de mange steder i verden, hvor det brænder på, forsvinder, hvis vi lukker øjnene. Ej heller forsvinder klimaforandringerne, selvom man vælger at leve, som om de ikke findes, og vi kan vel med rette spørge, om krigene mon forsvinder nu, når alle opruster?

Vi kan ikke fritages fra at forholde os til verden, men måske kan vi finde veje, hvor de tanker, vi hver især tumler med, fylder mindre, så vi kan sove om natten.

Min mand mindede mig om, at både Zetland og TV2 opererer med indslag, som de kalder Håbefulde nyheder, men det viser sig, at det kræver en del at finde dem. Derudover gjorde en veninde mig opmærksom på verdensbedstenyheder.dk. Måske kan det blive den vigtige anledning, så mismod ikke får lov at tage over?

Måske er det håbet, der kan holde os i gang, motivere os. Og med tro og kærlighed fylde os med livsglæde, så vi også i svære tider får det bedste ud af livet og ud af hinanden. Jesus selv, kom jo til verden, midt i en barsk og uforsonlig virkelighed. Han gav os mod til at håbe. Holder os fast på, at der er lys i mørket. Det håb er en drivkraft, jeg tror det er svært at leve foruden.

Så viste han os, at håb og handling er forbundet. Så vi, på trods af bekymringer - personlige eller på grund af verdens tilstand, kan fastholde troen på nye muligheder, og kan bruge håbets drivkraft til at sætte forandringer i gang, der hvor vi kan og sammen fylde livet med mening.