Centerchef: Vi vil få et helt andet idrætsanlæg i Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er kommet i Grenaa Idrætscenter siden jeg var barn. Min mor var en habil håndboldspiller fra en tid hvor det hed GIF Håndbold, og jeg er temmelig sikker på, at jeg lå og pludrede i barnevognen, mens min mor under tilskuernes brølen kom flyvende ind fra fløjen og scorede.

Senere blev banerne mit andet hjem, da fodbolden blev min store interesse. Talentet rakte aldrig til mere, men fællesskabet og dramaerne på det smukke grønne græstæppe er i dag uforglemmelige minder.

Jeg husker pedellernes nøjsomhed og stolthed over banerne, og ak og ve den arme stakkel, der skar et hjørne ind over græsset på bane 1, under Poul Eriks skarpe blik. Intet var overladt til tilfældighederne. Alt stod som det skulle – og det gør det stadig den dag i dag.

Det er ikke tiden til at sidde og søbe i minderne, men jeg tror alligevel, at utroligt mange lokale drenge og piger kan spejle sig i min fortælling og tænker tilbage på deres egen tid som udøvere – uanset sportsgren og niveau.

Forandret for altid

Og når jeg nu tænker tilbage på en svunden tid er det fordi, kommunalbestyrelsen 18. februar skal træffe en beslutning om en ny tildelingsmodel til hallerne, som for altid vil forandre måden arenaen og banerne bliver drevet på.

Den fremtidige økonomi for Djurslands Bank Grenaa Arena og de andre haller, er stadig præget af meget usikkerhed, men vores tilskud bliver de første tre år beskåret med 725.000 kroner om året, for dernæst i år fire at være fuldt indfaset med en besparelse på 1,3 mio. kr. Den slags tal forandrer en organisation.

I en ren spareøvelse vil vi gå fra fire pedeller og en centerchef til to pedeller, hvoraf den ene nok har lidt ledelsesansvar. Der vil ikke være plads til centerchefen, da opgaverne ved at vedligeholde en anlæg som vores, er mange og forskelligartede – heller ikke her rækker talentet til mere.

Men der er andre afledte konsekvenser. Aften- og weekendvagter vil ikke længere være en del af servicen, og foreninger og klubber skal i fremtiden selv stå for de mest basale ting – andre skal flyttes over på frivillige hænder.

Kan ikke løses

Fodboldbanerne kræver også mere end to mand. I sommerperioden skal vanderen flyttes om aftenen og i weekenden for at underlaget ikke tørrer ud. Derudover kræver klipning, gødning, såning, slæbenet, opstregning og vertikalskæring, så mange timer, at det ikke kan løses med to mand alene. Slet ikke i en sommerperiode op til Kattegat Cup, hvor der også skal afvikles ferie.

Dermed begynder dominobrikkerne at falde. For hvis Djurslands Bank Grenaa Arena skriver banepleje ud af driftsaftalen, mister vi yderligere 360.000 kroner – og hvor skal vi finde dem? Det eneste svar er svømmehallen. Til trods for, at diskussionen om tildeling til svømmehaller er udskudt på ubestemt tid, hænger vores økonomi sammen, og det er det eneste sted sparekniven kan rettes hen.

I den offentlige debat bliver det ofte nævnt, at man så må øge aktivitetsniveauet og dermed øge indtægten. Og vi åbner gerne dørene og tænder lyset. Men vi er afhængige af, at klubber og foreningerne forøger deres medlemstal, deres hold og dermed deres aktiviteter, for at vi får bookinger i kalenderen. Arrangementer kan vi lave - og gør det i stor stil, men tiden i træningshallen om torsdagen efter klokken 19.30 kræver en velvillig forening.

Dét der ligger på kommunalbestyrelsens bord 18. februar er en model, der forsøger at lave en mere gennemsigtig fordeling af midlerne befriet for særaftaler. Den er bygget på et pointsystem, hvor en stor hal giver 7 point, en multisal giver 4 og et omklædningsrum giver 1. Derudover bliver der givet til toiletkummer, møderum og kvadratmeter. Pointværdien bliver så vekslet til penge, når man kender den samlede ramme.

Model to blev skrottet

Problemet er, at det er den eneste model der kan vælges. Oprindeligt blev der bestilt to versioner, men et eller andet sted undervejs blev det skrottet.

Man kunne forestille sig andre modeller. En model, hvor man slår en cirkel om hver facilitet på en radius af fem kilometer, og tæller antallet af borgere indenfor den cirkel og fordeler pengene ud fra det. Eller en model, hvor man sætter tællere på dørene og fordeler pengene efter hvor mange daglige bruger af centeret der er. Man kunne også forestille sig en model, hvor man fik penge for antal kvadratmeter matrikel man har – de grønne områder skal jo også passes. Men på bordet ligger kun den ene model. Så det er enten dén eller tilbage til start.

Vi har som før nævnt været aktive medspillere gennem hele processen, og vi nærer stor respekt for det politiske system. Det er bare vigtigt at understrege, at man ikke kan skære 31 procent af budgettet og forvente det samme. Organisationen forandrer sig og arenaen vil være en anden.