Aarhus Kommune: Mindre system, mere borger... Eller hvad?
Jakob Søgaard Clausen (DD) mener, at byggetilladelser til både er mere til gavn for systemet end for borgerne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Aarhus Kommune bryster sig af ”Aarhuskompasset” – en strategi, der skal sikre mindre system, mere borger. Det lyder jo meget godt. I teorien. I praksis ser det snarere ud til at betyde noget helt andet: mere system, færre borgere.
Tag nu de godt 100 aarhusianere, der bor på deres lystbåde. De har levet et fredeligt, lovligt liv på vandet – lige indtil kommunen besluttede, at de skulle jages væk.
Pludselig kræver det en byggetilladelse at bo på en båd. Jep, du læste rigtigt: En byggetilladelse til noget, der flyder på vandet.
Og det stopper ikke her. Forvaltningen har i årevis aktivt arbejdet på at forbyde denne boligform – før nogen overhovedet havde spurgt dem om det.
Interne mails afslører, at den kommunale forvaltning allerede i 2017 begyndte at lede efter måder at forbyde beboelse på lystbåde.
Da vi politikere i Teknisk Udvalg i 2024 besluttede, at bådejerne skulle have lov til at blive, skyndte en anden del af kommunens mange forvaltninger sig så at stikke en kæp i hjulet på arbejdet ved at bede om en ny juridisk vurdering.
For kommunen kan åbenbart ikke engang blive enig med sig selv. Men konsekvensen er til at forstå: Over 100 aarhusianere står nu til at miste deres hjem. Ikke fordi de har gjort noget galt, men fordi forvaltningen har besluttet sig for, at de ikke længere må bo på vandet.
Hvem er det egentlig, vi er sat i verden for at hjælpe? Systemet eller borgerne?
Og her troede jeg ellers, at det var politikerne, der skulle bestemme retningen i Aarhus Kommune. Men nej – forvaltningen har åbenbart sin egen kurs. Det har aldrig været en politisk prioritet at få ryddet lystbådene. Faktisk er der bred politisk enighed om, at beboerne bør have lov at blive. Men alligevel kører embedsværkets maskineri videre.
Og ingen i forvaltningen stopper op og taler med de borgere, som det hele handler om.
Så her er vi: En kommune, der taler om borgerfokus og mindre system, mens den bruger tid og skattekroner på at jage almindelige mennesker ud af deres hjem.
Måske skulle Aarhus Kommune tage sit eget Aarhuskompas frem og spørge sig selv: Hvem er det egentlig, vi er sat i verden for at hjælpe? Systemet eller borgerne?
Jeg ved godt, hvad mit svar er.