Fortsæt til indhold

Ingen varme eller affjedring til tur med dårlig hofte: »Jeg tør ikke køre med Falck Sygetransport mere«

Debat
Birgit Fisker WurtzHøvervej 5. Nr.Vissing 8660 Skanderborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Falck Sygetransport viser en rørende reklame i TV, hvor man kan se en pæn ældre dame og en falckchauffør omsorgsfuldt hjælpe hende med at stige ind i en af Falcks sygetransporter, det vil sige en nyere personbil. I bilen befinder sig ikke andre , som skal fragtes et sted hen.

Falck kører åbenbart nogle gange en slags flex-transport, men ikke denne gang, så den pæne ældre dame har bilen for selv. Hvilket er rart for hende, da hun derved kommer hurtigere hjem efter eventuel behandling.

Men ak, tingene er ikke, som de ser ud, helt anderledes er det i virkeligheden

Men ak, tingene er ikke, som de ser ud, helt anderledes er det i virkeligheden.

Hvad der gik op for mig mandag 13. januar, 2025.

Fredag 10. januar 2025 bestilte jeg tid hos Falck Sygetransport til Horsens Sygehus, mandag 13.januar 2025. Jeg skulle møde til røntgen klokken 11. Et stykke tid havde jeg haft smerter i hoften.

Stor blev min forundring, da jeg kommer udenfor, og ser en gammel høj bus (måske et levn fra en eller anden krig) være klar til at transporterer mig til Horsens. Men termometeret havde vist 5 minusgrader og der var en isnende vind og for koldt til at stå og finde en anden udvej til at komme til Horsens på (jeg er 84 år og ikke rask), så jeg steg ind i bussen.

Man havde formentligt sparet affjedringen bort. Eller solgt den

Under kørslen gav bussen sig ynkeligt, mens den tumlede af sted. Nogle gange skreg jeg af smerter, når jeg dumpede tilbage i sædet på min dårlige hofte.

Man havde formentligt sparet affjedringen bort. Eller solgt den.

Og varme. Varme var der intet af. Jeg sad på tredje plads bag buschaufføren og bad ham tænde for varmen, men han svarede, at det kunne han ikke, for der var ingen varme ved gulvet i bussen. Jeg troede, jeg havde hørt forkert, jeg var ved at blive meget kold, bad igen buschaufføren tænde for varmen, men han svarede igen, at det kunne han ikke. Han spurgte derpå, om jeg ville have et tæppe. Jeg undslog mig, jeg skulle ikke nyde noget af at blive pakket ind i et iskoldt tæppe. Skulle det svare til resten af bussens øvrige standart, kunne man forvente, at det ville være fyldt med både det ene og det andet.

I øvrigt var det også for sent, jeg var iskold fra tæerne og op forbi hofterne.

På forsædet ved siden af buschaufføren, sad en person, sikkert i en god varme, for jeg hørte ingen beklagelser over manglende varme. Formentlig var der kun varme i de to forsæder.

Omsider fik den smertefulde tur ende. Jeg kunne ikke mærke mine ben, der var følelsesløse på grund af kulde, og da jeg rejste mig, stødte jeg ind i sæderne overfor og slog mig rigtig slemt i brystet.

Jeg havde forudbetalt 2.506,20 kroner for tre ture og har således brugt den ene tur på den famøse tur til Horsens.

Jeg tør ikke køre med Falck Sygetransport mere og forventer, at Falck returnerer mig det resterende beløb. Jeg er folkepensionist og har brug for pengene. Nu må jeg jo betale andre til at køre for mig.