Kvindefængsel i Randers: Hvad med at lære af Horsens?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I den aktuelle debat om et åbent kvindefængsel i Randers bliver Horsens ofte fremhævet som et eksempel på, hvordan et fængsel kan bidrage positivt til en bys udvikling. Men denne påstand holder ikke vand.

Fakta er, at det gamle fængsel i Horsens lukkede i 2006 og blev omdannet til et museum og kulturcenter. Samtidig steg befolkningstilvæksten markant. Fra år 2000 til 2006 voksede kommunen med ca. 2.000 indbyggere – i gennemsnit 335 om året. Efter fængslets lukning og byens transformation til en kulturby, steg befolkningstilvæksten til 15.000 i perioden 2006-2024 – altså en tredobling til 835 om året.

Horsens’ udvikling viser, at det ikke var fængslet, men derimod en satsning på kultur og velfærd, der skabte vækst og tiltrak nye borgere. Hvis vi i Randers ønsker en lignende effekt, burde vi investere mere i kultur og byudvikling i stedet for at lægge lokaler til et fængsel.

Desuden nævnes de 15 statslige arbejdspladser som en gevinst. Men hvem siger, at de ansatte vil bosætte sig i Randers? Erfaringen viser, at mange vil pendle ind fra andre kommuner, hvilket minimerer den lokale gevinst.

Derudover må vi overveje, hvilket image vi ønsker for Randers. Vil vi være kendt som en by med et fængsel – eller som en by med vækst, kultur og attraktive boligmuligheder? Et fængsel bidrager ikke positivt til byens brand, og det vil næppe gøre Randers mere attraktiv for nye borgere og virksomheder.