»Det kan se håbløst ud, når vi åbner dagspressen - men der ER håb«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Er der håb?
Håbløst kan det se ud, når vi åbner dagspressen. Måske særligt håbløst, hvis vi får nyhederne gennem opslag på de “sociale” medier. Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse fylder. Det kan være svært at samle tankerne om håbet.
Håbet om en bedre verden. En verden, hvor “få har for meget og færre for lidt”, som slutningen på et gammelt ordsprog lyder.
Håbet om en verden, hvor “vi har drevet det vidt”, som ordsproget begynder.
Men der er håb, det er i hvert fald min påstand.
Nok er vi nået katastrofalt langt i vores udryddelse af dyrearter, men aldrig har vi været så opmærksomme på at få gjort noget ved det. Aldrig har vi igangsat så mange projekter, der skal vende udviklingen og sikre biodiversitetens rigdom.
Nok er klimaet gået amok rundt om, men aldrig har vi haft så mange løsninger på problemet. Så mange løsninger klar til at blive taget i brug. Her midt i februar besøgte jeg sammen med en gruppe af konfirmander ved Kirken i Hinnerup udstillingen “Vi klarede den! - Velkommen til år 2100” på Økolariet i Vejle.
Turen frem og tilbage foregik naturligvis med den kollektive trafik. Udstillingen er et fremtidsscenarie, hvor vi og de fremtidige generationer faktisk har taget de bæredygtige teknologier i brug, som vi allerede kender og har.
Det er en fremtid, hvor vi har sat turbo på den grønne omstilling. En fremtid, hvor vi har gjort op med brug og smid-væk kulturen, som mange af os ellers er vokset op med. En fremtid, hvor vi har gjort plads til naturen og dens regenerative evner. En fremtid, hvor vi har taget konsekvenserne af vores nuværende livsstil og sadlet om.
Vi flyver fortsat, men flyet bruger power to X fra grøn energi. Vi spiser fortsat kød, men den er produceret bæredygtigt. Det er ikke fiktion, selvom det kan opleves sådan, når vi sidder i diesel-toget i dag.
Det er fremtiden og vi investerer vel i den allerede nu. Investerer, når for eksempel diesel-togene skiftes ud med de elektriske IC5 de kommende år.
Udstillingen er en spændende og håbefuld tur gennem de kommende 75 års grønne omstilling. Men bestemt ikke det eneste sted, hvor der kan findes håb lige nu.
Jeg selv har gjort det til en vane at begynde dagen på nogle af de mange håbefulde medier, der er skudt op de senere år. Her morgen begynder jeg med at læse positivenyheder.dk, verdensbedstenyheder.dk eller fixthenews.com.
For selvom journalisterne lettere kan få fat i læserne til krige, katastrofer, sult og undertrykkelse, så er der masser af positive og håbefulde historier fra den virkelige verden. Det er mit indtryk, at der faktisk er langt flere positive historier i verden, end der reelt er negative.
Men de negative sætter sig bare meget bedre fast og sælger meget mere. Det er mit indtryk, at langt de fleste faktisk prøver at gøre en positiv forskel for hinanden og verden. Et indtryk jeg ikke mindst får, når jeg i mit embede taler med helt almindelige mennesker, som du og jeg.
Da jeg var barn, frygtede vi atomkrig, ozonhuller og kartoffelkurens konsekvenser. Det var der god grund til. Men netop derfor søgte vi løsninger. Løsninger, vi også fandt sammen.
En løsning på nogle af problemerne ved krige, katastrofer og sult bringer snart vores konfirmander ud sammen. Det er når konfirmander og frivillige indsamlere søndag 9. marts samler ind til Folkekirkens Nødhjælp. Nødhjælp, der bringer håb til nogle, der står i en endnu mere håbløs situation end mange af os.
Håb er nemlig noget, vi bibringer hinanden.