Test-kultur, nej tak. Læseglæde, ja tak!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Evnen og lysten til at læse bør være det helt centrale for læring i skoler og gymnasier i Syddjurs Kommune.

I den socialdemokratiske skolepolitik for Syddjurs skal vi spørge os selv: Hvad kan vi gøre for at børn og unge bliver bedre læsere og mere motiverede for læsning?

Læsning er en grundlæggende bunden skoleopgave.

Dagbladet Politiken kørte før vinterferien en artikelserie, der henviser til blandt andet en Pirls-undersøgelse, der viser, at tallet for elever, der er glade for at læse, er dalet fra 20 til 14 procent for 4. klasses elever inden for få år!

Faktisk viser målingen, at Danmark har en international bundplacering.

Artikelserien beskriver, at begrebet ”læsehad” sætter en rigtig dårlig standard for det ellers frugtbare samarbejde mellem skole og hjem i forhold til at træne og hygge med læsning hjemme.

Forældre er selvsagt også dybt frustrerede over, at deres børn ikke kan læse ordentligt og heller ikke gider det.

Den generelle vejledning har i mange år heddet, at børn skal læse 20 minutter derhjemme som lektier hver dag.

Det er en kamp mange steder – og det er urimeligt.

Hvordan er det kommet så vidt, spørger vi os selv?

En stor del af årsagen skal nok findes i den meget målstyrede undervisning og test-kultur, der har præget danskundervisningen de sidste par årtier.

Her er læsning blevet en disciplin, der måles, vejes og konkurreres på.

Antallet af test bør mindskes.

Vi ønsker at gøre op med det målstyrede og i stedet kigge på fagenes oprindelige formål.

Vi er begge dansklærere, og vi mener, det vil højne læsningen og danskundervisningen, hvis eleverne kan fordybe sig noget mere i genrer, forfatterskaber og hele værker.

Vi skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i det, som giver mening.

Danskfaget må for eksempel aldrig kun gøres til et instrument for en test eller eksamen eller være et såkaldt hjælpefag for andre discipliner.

”Teaching-to-the-test” kan ødelægge læseoplevelsen og ikke mindst elevernes evne til at fordybe sig, ligesom meningen med det hele forsvinder for elevernes horisont.

Vi ønsker inspirerende og motiverende læse-miljøer!

I øjeblikket har man på for eksempel Syddjurs Gymnasium et projekt, hvor eleverne på tværs af årgange kobler ud af den traditionelle timeundervisning og bruger en del af undervisningstiden på at læse i en fysisk bog et par gange om ugen.

Det kan vi kun applaudere.

Vi skal rundt om på vores folkeskoler og ungdomsuddannelser i Syddjurs Kommune indrette hyggelige læsemiljøer og læsemotiverende rum, som befordrer læsning og gør det attraktivt for børn og unge faktisk at fordybe sig i læsning.

Vi bliver nødt til at tænke det fri af en traditionel curriculum-tankegang, hvor man skal leve op til det, der står i læreplanen.

Læsning skal være noget, der giver mening i sig selv.

Vi skal undgå for meget skærmlæsning, fordi det ikke giver den samme læseoplevelse og fordybelse.

Folkeskolerne og ungdomsuddannelser skal prioritere bogsamlinger – og biblioteker.

Der er ikke ubetydeligt, hvilket udvalg af bøger, der tilbydes eleverne.

Og eleverne skal også have direkte adgang til dem inde i klasseværelset.

Skolebibliotekarer i grundskolen skal have de nødvendige faglige forudsætninger for at vejlede i læsning for børn og unge.

Vi skal derhen, hvor børn og unge finder det rart og naturligt at finde bøger til vidensindsamling, underholdning, kritisk forholden sig til og fordybelse.

Forældre kan være gode forbilleder og være med til at vende ”læsehadet” til læseglæde samt at vise det gode eksempel selv ved at læse bøger, avis, magasiner og så videre – og ikke mindst skabe gode stunder sammen med børn og unge ved at læse højt, læse sammen og samtale om bøgernes universer og pointer.