Jeg har ofte tænkt på den ældre mands ord: »Måske kunne du komme på besøg hos mig?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Måske kunne du komme på besøg hos mig? Så behøver jeg ikke gå gennem dødens have.«

Sådan sagde en ældre mand til mig på et tidspunkt, da han ønskede nadver, men helst ikke i kirken da det betød en tur over kirkegården.

Jeg har ofte haft manden og hans udsagn i tankerne, blandt andet når jeg taler med børn og unge om, hvad kirkegården er for et sted. Det kan godt være, at kirkegården kaldes de dødes have, men min påstand er, at kirkegården er fyldt med liv – helt konkret og i overført forstand.

Flere og flere kirkegårde er med i sammenslutningen af ”grønne kirkegårde”, der har det sigte at tage medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.

Det gøres blandt andet ved at undgå kemikalier, affaldssortere, genbruge, købe bæredygtigt og ved at tænke biodiversitet ind på kirkegården. Kirkegårdene ligger derfor rundt om i landet som grønne oaser, hvor det summer på den gode måde – et helle kunne man næsten sige, for på kirkegårdene må der ikke sprøjtes, og det betyder, at insekter og smådyr har gode vilkår her.

På Skovby Kirkes kirkegård er der således gennem de sidste mange år kommet meget mere liv, for der plantes og sås bevist for at tiltrække insekter. Det har stor betydning for blandt andet beboerne på kirkens loft - her bor både dværgflagermusen og den langørede flagermus – fredede dyr, der lever af insekter.

Ligeledes har vi nu på kirkegården adskillelige pindsvin, dyr der foruden insekter lever af blandet andet dræbersnegle, og kirkegårdens gamle æbletræ danner grundlag for et solidt spisekammer af nedfaldne æbler for fuglene om vinteren. Inden længe får netop fuglene gode betingelser for at yngle på kirkegården, da elever fra Skovbyskolen i samarbejde med graveren vil bygge redekasser, og snart vil lyden af fuglekvidder stige højere til himlen.

Netop fuglenes sang og særligt ved dagens gry er teologisk et vidnesbyrd om, at der er mere liv på den anden side af mørket - således også for de døde, vi har begravet på kirkegården. Når vi kommer for at lægge blomster på gravene, står minderne lyslevende for os – nok er døden anledningen til, at vi kommer der, men vi fyldes af livet, som vi har levet sammen.

”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.” Disse ord lyder ved bisættelser og begravelser, for at minde os om at vi hører til opstandelsesfolket.