»TikTok skal ud af børneværelset«
Danske børn og unge mellem 9 og 14 år bruger hver dag 3 timer alene på YouTube og TikTok, og dokumentationen for de skadelige konsekvenser, som påvirker nutidens børn og unge bliver stærkere og stærkere.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg er godt i gang med at læse mig igennem Trivselskommissionens endelige rapport “Et dansk svar på en vestlig udfordring”. Det er en lang, teksttung sag på 143 sider, men det er på ingen måde svært at holde koncentrationen. Tværtimod. Selvom det på mange måder er kedelig og forstemmende læsning, er det utrolig interessant.
Trivselskommissionen eksisterer på et kedeligt bagtæppe; flere og flere børn og unge trives ikke. Det er en udvikling, der har stået på i lang tid og uden, at nogen for alvor har formået at få fat om nældens rod.
Derfor mener jeg, det var fornuftigt, da man i 2023 nedsatte en kommission, som skulle undersøge problematikken og komme med anbefalinger. Her knap to år senere præsenterer Trivselskommissionen en rapport med, hvad jeg mener indeholder flere meningsfulde bud på, hvad vi som samfund skal gøre anderledes i fremtiden, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at børn og unge i højere grad trives i tilværelsen, som byder på op og nedture, og udvikler sig til hele mennesker.
Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab og på tværs af hele samfundet. I dagtilbud, skoler, fritids- og foreningslivet, på arbejdsmarkedet og som forældre, er der noget, vi skal gøre anderledes.
Jeg bider især mærke i, hvordan kommissionen så tydeligt slår fast, at børn og unges store forbrug af sociale medier, TikTok og YouTube øger risikoen for, at børn udsættes for ikke bare en masse dårligt og decideret skadeligt indhold, men også uhensigtsmæssige sammenligningskulturer. Et glansbillede på virkeligheden, som trænger det faktum, at livet ikke altid er en dans på roser, fyldt med den ene succesoplevelse efter den anden, i baggrunden.
Faktum er også, at børn og unges store forbrug af sociale medier betyder mindre tid og tilstedeværelse til fritidsaktiviteter, leg og bevægelse, læsning og bare godt gammeldags fysisk samvær med venner og familie.
Jeg er klar over, det ikke er en nyhed i sig selv, at der har været og er en voldsom forandring af barn- og ungdommen i gang. Det har stået på længe, og er til en vis grad forventeligt. Hver generation skal finde sin egen måde at være i samfundet på. Sin egen vej. Det ligger implicit, at hver generation skal lægge afstand til den forrige. Derfor er selve forandringen ikke problemet. Men dokumentationen for de skadelige konsekvenser at de ydre teknologiske forhold, som påvirker nutidens børn og unge bliver stærkere og stærkere.
Her er noget anderledes i dag, end det har været tidligere, og det er vi nødt til at forholde os til som samfund. Derfor synes jeg, det er ikke bare meget relevant, men også særdeles modigt, at Trivselskommissionen kommer med en så klar og utvetydig anbefaling om, at vi som samfund bør arbejde for, at børn og unge ikke skal have en smartphone, før de fylder 13 år. Hvis anbefalingen skal have bare den mindste chance for at blive til virkelighed, kan vi som samfund ikke lade forældrene stå alene. Vi er nødt til at vise, vi mener det, og sikre en meget tydeligere lovgivning og regulering af de gigantiske tech-selskaber, som i dag har mere eller mindre uforstyrret adgang til vores børns liv og hverdag.
Trivselskommissionens pointer og anbefalinger flugter på flere områder med, hvad vi allerede har sat fokus på, og initiativer vi har igangsat i Aarhus Kommune. Det gælder blandt andet behovet for fokus på forbyggende tiltag i almenundervisningen på skoleområdet, så flere børn og unge kan rummes i den almindelige folkeskole. Men jeg vil ikke tegne et helligt billede af, at vi så er i mål og ikke kan gøre mere eller andet. Fordi det kan vi. Og her er Trivselskommissionens konklusioner et vigtigt og relevant bidrag. Blandt andet læser jeg med stor interesse kommissionens anbefalinger om at lette prøvetrykket i folkeskolen for at imødekomme, hvad de omtaler som en ‘forpustethed’ hos mange børn og unge i dag. Her tror jeg (også), Trivselskommissionen rammer plet.
Nu bliver opgaven for os kommunale og nationale politikere at tage kommissionens anbefalinger til os og handle. Fordi handling skal der til.