Fortsæt til indhold

»At skifte Else ud vil være som at skyde sig selv i foden«

Debat
Hans Christian BaltzerTidligere socialdemokratisk borgmester i Midtdjurs og byrådsmedlem i Syddjurs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg tror, at den vestlige del af Socialdemokraterne i Norddjurs støtter op omkring Else Søjmark som kandidat til Regionsrådet.

Mød op og støt Else på mødet den 10. marts i Rønde Idrætscenter.

Det er i hvert fald det, jeg hører.

Men jeg forstår ikke – og dog, når man har mistet lægeambulancen i Grenaa – hvorfor man går efter kvinden og ikke efter det store flertal i Regionsrådet, som efter nøje overvejelser besluttede at skære lægeambulancen bort i Grenaa.

Når man ser på Djursland overordnet, har Else formået at skabe tryghed i de yderste områder. Else har med sin flid og sit nærvær i Regionsrådet og i den socialdemokratiske gruppe skabt tillid til, at hun er en holdspiller, som er til at stole på.

At skifte Else ud ville være som at skyde sig selv i foden.

Jeg tror og håber på, at Else vil få meget stor opbakning til fire år mere i Regionsrådet. Opbakningen vil komme fra Vestdjursland og fra Syddjurs socialdemokrater.

Min opfordring til alle socialdemokrater: Mød op og støt Else på mødet den 10. marts i Rønde Idrætscenter.