Fredning af Kalø Gods - Enhedslisten er ikke heltene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når man læser Jesper Ydes debatindlæg i nærværende avis den 27/2, så kunne man forledes til at tro, at det er enhedslistens fortjeneste, at Kalø Godslandskab er blevet fredet. Det er ingenlunde sådan det forholder sig.

Enhedslistens holdning er sammen med det resterende byråds kun en brik i den samlede vurdering, som Fredningsnævnet har foretaget af sagens akter. Det har ydermere ikke nogen indflydelse på sagens udfald, hvorvidt Syddjurs Kommune var med til at rejse fredningssagen sammen med Danmarks Naturfredningsforening eller ej.

Fredningsnævnet i Syddjurs Kommune består af en fredningsdommer, retspræsident Martin Møller-Højer, et medlem, der er udpeget af Miljøministeren, Knud Erik Hesselbjerg og et medlem, der er udpeget af Byrådet, og det er mig.

Vi har i Fredningsnævnet været igennem en omfattende og lang proces, før vi den 27/2-2025 offentliggjorde vores endelige afgørelse i fredningssagen omkring Kalø Gods. Vi har afholdt borgermøde, foretaget flere besigtigelser på arealerne, udsendt diverse dokumenter i relation til høringsprocessen, haft det i politisk høring i Byrådet i Syddjurs Kommune, hos Naturstyrelsen og Freja Ejendomme mv., vurderet og besluttet, at der ikke er pligt til at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med fredningsforslaget, læst og gennemgået indkomne høringssvar og drøftet både høringssvar og selve Fredningsforslaget i nævnet flere gange.

Jeg er meget glad over afgørelsen

Og det glæder mig usigeligt meget, at vi er i Fredningsnævnet er kommet frem til at træffe afgørelsen om at frede Kalø Gods. Det vil både sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed, sikre og bevare de unikke landskabelige værdier, beskytte de mange kulturspor, beskytte de geologiske terrænformer, skabe grundlag for naturpleje, så landskabet forbliver lys åbent, medvirke til de internationale forpligtigelser i forhold til at beskytte naturen og ikke mindst sikre områdets rekreative kvaliteter og den offentlige færdsel for vores borgere. Og for mig vægter det også højt, at vi i tråd med intentionerne i Den grønne Trepart, får en enestående mulighed for at omlægge et anseeligt areal med landbrugsjord, så vi får et unikt stort sammenhængende naturområde, der rummer en sand mangfoldighed af naturtyper! Og her tænker jeg ikke mindst i relation til de kommende generationers muligheder for at opleve en varieret og divers natur!

I relation til det rekreative element, har jeg fået indføjet muligheden for at genskabe den gamle frugtplantage fra 1938, der tidligere lå på godsets arealer ved Det Lådne Hoved, og som rummede næsten 5000 frugttræer. Her var jeg som ung pige frugtplukker, og jeg ser en fin mulighed for at lave et Folkepomet med gamle æblesorter her. Ligeledes vil der, efter godkendelse fra Fredningsnævnet, kunne etableres nye stier, primitive lejrpladser, shelters, bålhytter, toiletter, borde-bænkesæt, fugletårne mv., der kan forbedre borgernes mulighed for at opleve det fredede område.

Ja til undervisning i økologisk dyrkning

Vi har lyttet til Byrådets ønske om, at der kan gennemføres økologisk pesticidfri dyrkning i undervisningsøjemed, hvis Kalø Hovedgård fremadrettet anvendes som Økologisk Landbrugsskole. Fredningsnævnet skal godkende arealets størrelse og beliggenhed efter høring af ejendommens ejer og Danmarks Naturfredningsforening. Muligheden for økologisk pesticid dyrkning i undervisningsøjemed bortfalder, hvis Kalø Hovedgård sælges til brug for andet end Økologisk Landbrugsskole, dog senest hvis muligheden ikke er udnyttet fem år efter fredningens endelige gennemførelse.

Nej til omfartsvej nord om Rønde

Der er under sagens behandling gjort indsigelse mod, at fredningen skal omfatte arealer nord for vejen Flintbakken. Det er imidlertid fredningsnævnets opfattelse, at fredningen af Kalø Gods også bør omfatte dette areal, som kulturhistorisk er en del af godset, og som særligt i landskabsmæssig henseende bør bevares, så landskabsformerne bevares og ikke sløres af bebyggelse eller ligefrem ødelægges ved anlæg af en vej, der må forventes at kræve meget omfattende terrænændringer og bygningskonstruktioner. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der ved en fredning af området ikke kan ske en udvidelse af Rønde by mod øst, og en sådan må i givet fald i stedet ske mod nord eller vest.