Vildledende tegninger af det nye flodbad

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nu er vinderen af arkitektkonkurrencen Flodlejet Randers, byens nye centrale punkt, fundet.

Det blev Lytt Architecture A/S sammen med Big and Artelia, der vandt arkitektkonkurrencen om at tegne det nye flodbad.

Jeg har set de to visualiseringer af projektet udført af Briq, og her er det, at jeg, når jeg ser på visualiseringen, føler mig vildledt. For hvad er det, man på begge visualiseringer ser yderst i højre side?

En sejlbåd med en mast, der aldrig vil kunne komme under Klimabroen, og som derfor bliver en vildledning af i første omgang avisens læsere, men senere af alle, der i marts måned kommer for at se de ti udstillede projektforslag til det nye havnebad. Man kommer umiddelbart til at at tænke, at det kan lade sig gøre at sejle til Bolværket i den nye Flodby.

Man bliver som beskuer bildt ind, at sejlbåde i fremtiden vil kunne lægge til ved Bolværket. Det ville også være dejligt, hvis det var tilfældet, men med Klimabroen bliver dette en umulighed, da det kun er små, lave både, der kan sejle under.

Omvendt kan jeg ikke fortænke Lytt Architecture i at finde det spændende at tænke et maritimt indtryk og miljø ind i planerne om det nye flodleje - det er noget, som jeg har slået på tromme for flere gange de seneste fire år.

Det er da heller ikke umuligt, at det måske kan lade sig gøre at bygge Flodbyen op omkring et maritimt område i midten af byen, med al den stemning det kunne medføre.

Et centrum med en ny lystbådehavn ved Dronningekajen ville kunne tiltrække ikke alene byens borgere, men masser af turister og langt flere gæstesejlere, der kunne se det spændende ved at besøge Randers ad vandvejen. Det kræver dog, at man gentænker tankerne om Klimabroen.

For hvad er det Klimabroen skal kunne?

Ja, først og fremmest skal det være den ekstra bro, som kan tage det trafikale pres af Randersbro, men den skal også tjene til to andre formål. 1) At de kommende beboere på Pieren i den nye Flodby kan komme ud af bydelen. Og 2) Klimasikre midtbyen.

Lad mig slå fast med det samme, inden der opstår tvivl: Østbroen går ikke ind for nogen broer, så længe kommunens økonomi er, som den er, men på længere sigt er det rigtigt, at vi mener, at en østforbindelse over eller under Randers Fjord, som fører trafikken udenom byen, ville være den rigtige løsning.

Vi mener også, at en klimasikring kan gøres hurtigere og billigere blot ved at hæve kajkanterne.

Hvordan kommer de kommende borgere i Flodbyen så væk fra Pieren? Ja, der kunne bygges en halv bro som forbindes med den nye Havnevej.

Det ville i givet fald give byrådet mulighed for at gentænke hele Flodby-projektet, og de vil få muligheden for at blive inspireret af byer som Flensborg, Kleipeda i Litauen og Gdansk i Polen.

Et centrum bygget op omkring en udvidelse af lystbådehavnen helt inde i det nordlige bassin omringet af små specialbutikker, restauranter og caféer ville i den grad skabe lokal interesse for at besøge stedet, men også for at bosætte sig i området.

Med tanke på kommunens pressede økonomi, så er det måske på tide at gentænke hele projektet og at vurdere, hvad der er vigtigst?

En bro eller velfærd for Randers’ borgere?