Hver tredje dør, mens de venter på en plads på et hospice: Hvorfor tager politikerne det ikke alvorligt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvordan skal vi dø?

Det spørgsmål diskuteres meget for øjeblikket. Senest er det Lilleøre-udvalget, der er kommet med oplæg til sundhedsministeren vedrørende aktiv dødshjælp, og i Kræftplan V er emnet også på dagsordenen.

Adskillige professorer, lægeforeningen og mange flere er kommet med deres holdninger og meninger om netop, hvordan vi bør have det den sidste tid.

Fælles for alle indlæg er, at den palliative indsats i Danmark er for dårlig. Den kritik kom Statsrevisorerne og Rigsrevisionen allerede med i 2020, og siden er der sket meget lidt.

Det er ganske enkelt for dårligt og kalder på politisk handling.

Hvis man er døende, er man jo ikke i en situation, hvor man kan stå på en venteliste og derfor haster det, at der sker politisk handling på området. Cirka en tredjedel, der er visiteret til et hospice, når ikke at få plads, før det er for sent.

Vi har, heldigvis i Danmark, virkelig gode forudsætninger for at forbedre tingene, da vi har velfungerende og afprøvede modeller for løsninger. Vi har velfungerende palliative teams tilknyttet enten et hospital eller et hospice. Vi har gennem en del år haft hospicer, hvor den specialiserede palliation bliver løst på bedste måde til gavn for både den døende og ikke mindst deres pårørende. Det er jo ikke alle døende, der skal på hospice, ca. 5 procent har stor gavn af et hospiceophold.

Det betyder jo ikke, at vi ikke skal nytænke og udvikle de modeller, vi bruger i dag.

Den faglige ekspertise, der findes på hospicer og palliative teams, er også afgørende for at højne den basale palliation på bl.a. plejehjemmene gennem undervisning.

Vi har i Skanderborg/Odder-området arbejdet i 17 år på at etablere et nyt hospice, da der i vores område bliver indlagt betydelig færre end i mange andre geografiske områder, og vi har ydermere en stor befolkningstilvækst. Vi har cirka 1300 medlemmer af Støtteforeningen for Hospice Østjylland, en velbeliggende grund på hånden fra Skanderborg Kommune, så vi mangler bare en aftale med sundhedsministeren, folketinget og Region Midtjylland, så er vi klar til at etablere et hospice i Skanderborg/Odder-området.

Der bør være lige adgang til indlæggelse på hospice, uanset hvor man bor, og det er veldokumenteret, at nærhed er en væsentlig faktor.

I år 2030 vil der være 59 procent flere over 80 år i Danmark, hvilket svarer til yderligere 160.000 personer over 80 år, samtidig med, at det næsten kun er kræftpatienter, der kommer på hospice. Lunge- og hjertepatienter i den terminale fase, vil også have gavn af et hospiceophold. Så der vil i nærmeste fremtid blive endnu mere behov for hospicepladser.

Vi har prøvet på mange måde at komme i kontakt med politikkerne og få det sat på dagsordenen, men forgæves og det bliver man jo noget frustreret over.

Vi undrer os dybt over, at der ikke er større opbakning til en styrkelse af palliationen i Danmark, som så mange gennem lang tid har gjort opmærksom på.

Hvis det er økonomien, der gør, at man ikke tager sagen alvorligt, syntes jeg, at det er ude af proportioner. Det drejer sig om meget få penge i forhold til de bevillinger, der gives næsten hver uge til forskellige ting – tit i milliardstørrelsen, så lad nu være med, at bruge det som en undskyldning for at bevilge penge til danskere, der har bidraget til vores velfærdssamfund.

Det er ikke i orden, at en person, som har levet et langt og forhåbentlig godt liv, ikke kan få en god tid sammen med deres pårørende i den sidste tid.

Så kære politikere: Tag nu sagen alvorligt og få bevilget de få penge, der skal til.