Fortsæt til indhold

Det er tid til den årlige forårsrengøring - også mentalt

Debat
Jane Vig FanøSognepræst i Søften og Foldby

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg vaskede mine stueplanter i går. Sådan rigtig vaskede dem i brusekabinen. Det har jeg vist kun gjort et par gange før i mit liv. Og mens jeg sad der på hug og fik vasket støvet af de grønne blade, overvejede jeg hvilke andre ting, jeg kunne finde på at lave til den årlige forårsrengøring; det er vist også et års tid siden, vi sidst fik ryddet op i kælderen og fik malet på terrassen.

Og det fik mig til at tænke, at der nok er en grund til, at det netop hedder forårsrengøring – at det netop er ved forårets begyndelse, at vi får lyst og energi og behov for at gøre noget ekstra. Og det er ikke kun, fordi vi i det tiltagende lys bedre kan se alt støvet; alle fejlene og manglerne, hullerne og ridserne og pletterne.

Jeg tror også, det er fordi, foråret minder os om fornyelse og om at starte på en frisk. Det er jo det, som vi ser ske overalt omkring os i disse dage, hvor naturen selv fornyer sig: planter og træer der spirer, gror og blomstrer, dyrene der bliver aktive og jorden der ånder liv. Det skulle da være mærkeligt, hvis vi ikke lod os inspirere og påvirke af det i vores eget liv.

For måske er det ikke kun i vores hjem, at vi gør hovedrent om foråret. Måske sker der også en mere mental rengøring i os og for os i denne tid, hvor foråret viser os, at livet altid finder en vej, uanset hvor lang og hård vinteren har været.

For mange kristne markerer foråret netop det; en mental hovedrengøring, hvor vi kan opleve, at når vi giver slip på noget, så kan noget nyt vokse frem i vores liv.

I onsdags var det askeonsdag, den dag der skyder fasten i gang. Det er en periode på 40 dage, hvor vi opfordres og udfordres til at afholde os fra noget for at fokusere på noget andet. Traditionelt har fasten været en tid til at rense både sind og krop – en chance for at slippe af med alt det, der måske optager os så meget, at det hindrer os i at leve mere i harmoni med Gud og med hinanden.

Faste er nemlig ikke kun en måde at afholde sig fra materielle ting som mad eller underholdning. Det handler også om at skabe plads til det, der er vigtigst i vores liv. Det handler om at træde et skridt tilbage, reflektere og finde ud af, hvad der virkeligt betyder noget for os. På den måde er fasten, og foråret vel også, en tid til at kaste lys på de ting, vi måske har overset eller undgået, og give dem plads til at blomstre i lyset af vores opmærksomhed.