Vi har brug for en borgmesteransvarlighedslov: Ville et oplyst byråd have vedtaget et nyt stadion?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I 1964 vedtog Folketinget ’Lov om ministres ansvarlighed’, efter grønlandsskibet Hans Hedtoft forliste på jomfrurejsen i 1959. Kun en redningskrans blev fundet.

Grønlandsministeren havde ikke orienteret Folketinget om, at kaptajnerne på grøndlandsskibene havde advaret ministeren mod passagersejlads til Grønland om vinteren pga. risikoen for kollision med isbjerge.

I Danmark er det Folketinget, der lovgiver. Ministeren er politisk og administrativ chef for ministeriet. Og det er ministeren, der skal levere de relevante oplysninger til Folketinget i forbindelse med lovgivningsarbejdet. Det er ministeren, der som forvaltningschef skal sørge for overholdelse af lovene.

Men hvis ministeren i sin forvaltning bryder loven eller fortier relevante oplysninger for Folketinget, kan Folketinget fyre ham/hende ved at erklære mistillid, og ministeren kan straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter sine pligter, giver Folketinget urigtige/vildledende oplysninger eller fortier en væsentlig sag.

Både Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg er i Rigsretten blevet dømt efter ministeransvarlighedsloven.

I kommunen er sagen en helt anden, selv om borgmestres og rådmænds magt, opgaver og pligter i lange stræk er at sammenligne med en ministers.

Til forskel fra Folketinget har byrådet ikke den sanktionsmulighed at kunne fyre en borgmester eller rådmand, som misinformerer byrådet eller administrerer lovstridigt. Der er ikke, som med ministeransvarlighedsloven en bestemmelse, der pålægger en borgmester eller rådmand oplysningspligt over for byrådet.

Kun med stort besvær og gennem et valgnævn kan byrådet afsætte de politiske ledere.

Og der er ingen sanktion, bortset fra vanære i lokalavisen. De sidder i de 4 år, de er valgt for.

Har det nogen praktisk betydning, at de politiske ledere misinformerer eller under-informerer byrådet? Ja, det kan få den virkning, at byrådet beslutter noget, som man ikke ville have besluttet, hvis sagen var ordentligt oplyst.

Ville Aarhus Byråd for eksempel have besluttet at bygge et nyt stadion til AGF, hvis man havde vidst, at det ville koste en milliard kroner – hvoraf halvdelen ryger fra kommunekassen?

Ville Aarhus Byråd have besluttet at yde et ”lån” på 200 millioner til lufthavnen i Tirstrup, hvis man var oplyst om, at pengene aldrig vil blive tilbagebetalt? Og ville det have givet henstand på lånet, hvis det havde fået muligheden?

For nu at tage de to seneste eksempler fra Jacob Bundsgaards borgmestertid.

Fra starten af stadionprojektet nedsatte byrådet en ”projekt-styregruppe” bestående af borgmester Jacob Bundsgaard (S), kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (RV) og teknikrådmand Bünyamin Simsek (V). De tre skulle sammen med et sekretariat varetage projektering, indhentning af tilbud og byggeri.

Desuden blev der udpeget en såkaldt ”følgegruppe” af byrødder, som skulle følge med, i hvad der skete med stadionprojektet, så det ikke kun var de tre, der var informeret.

Da jeg senest sad i byrådet, i 2021, var jeg medlem af følgegruppen. Vi fik aldrig en linje om de breve, som byggefirmaet i 2021 sendte til styregruppen om, at stadion ville blive meget dyrere. På det tidspunkt var det jo endnu muligt at slå bak.

Den senere rådmand Nicolaj Bang (K) har til Jyllands-Posten beklaget eget svigt, nemlig om manglende information til byrådet. Beklagelsen er respektabel. Nicolaj Bang tiltrådte jo som rådmand i august 2022, da projektet var besluttet.

Men de andre tre i styregruppen har haft kendskabet allerede i 2020-2021. De er larmende tavse om deres under-information til byrådet i perioden. Deres undladelse er jo straffri. Og de to af dem er ude eller på vej ud af politik.

Er det her bare et surt opstød om fortids begåede fejl? Nej.

Aarhus Kommune står over for et par milliard-projekter: CO₂-fangstanlægget i Lisbjerg og Aarhus ReWater ved Tangkrogen.

Begge projekter er funderet i kommunalt ejede selskaber og ikke direkte i byrådet, men beslutningerne om projekterne kan få stor betydning for aarhusianernes pengepung.

Er budgetterne og deres robusthed tilstrækkelig? Har byrådet tilstrækkelig oplysning?

Det er ganske vigtigt at kunne svare klart ’JA’ på de spørgsmål.

Det er ikke bare politisk pinligt, hvis det viser sig, at svarene er forkerte, men kan betyde alvorlige takststigninger på vand og varme for aarhusianerne. Men der er ingen konsekvenser for politikerne.

Vi har brug for en borgmesteransvarlighedslov.