Fortsæt til indhold

Ren tilståelse: Jeg har åbenbart ingen sund fornuft. Til gengæld er jeg vild med det »nævenyttige«

Man skal være varsom med at kaste med sten, når man har bygget et glashus.

Debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ejer af Sjette Frederiks Kro Jørgen Danielsen erkender, at han burde have søgt om tilladelse til at bygge en glasbygning ved siden af den historiske kro, der ligger så smukt i kanten af Riis Skov og Aarhusbugten. Orangeriet på 162 kvadratmeter er blevet et markant indslag i såvel skov som strand.

Bygningen er opført i fredskov og inden for strandbeskyttelseslinjen og savner også Naturstyrelsens samt Kystdirektoratets velsignelse. Det er heller ikke for Jørgen Danielsen nogen overraskelse, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har kendt bygningen ulovlig og kræver den fjernet.

Kroejeren har dog endnu ikke ringet efter en bulldozer, for han agter at gå hele vejen, også rettens, for at bevare glasbygningen, der ifølge ham er afgørende for kroens drift.

»Der er ingen med sund fornuft, der synes, at det her er rimeligt,« siger han til avisen, om at myndighederne kræver bygningen fjernet.

Jeg må så erkende, at jeg så ikke er i besiddelse af sund fornuft. Jeg kan egentlig godt se det rimelige i, at der skal søges om byggetilladelser til store, markante byggerier. Jeg kan også se rimeligheden i at værne om fredskov og strandbeskyttelseslinjen. Jeg synes egentlig også, at det både er rimeligt og ordentligt at søge de nødvendige tilladelser, hvis virketrangen overstiger, hvad der er muligt inden for lovens rammer. Det er i mine øjne heller ikke urimeligt, at det skal have konsekvenser, hvis man overtræder reglerne, uanset hvor ædelt formålet måtte være.

Ikke nok med at jeg må forlige mig med fornuftens fravær, skal jeg desuden lige vænne mig til tanken om, at jeg åbenbart også finder glæde ved, hvad kroejeren opfatter som »utidig indblanding«.

I hvert fald mener Jørgen Danielsen, at sagen om det ulovligt opførte orangeri ikke rigtig optager nogen udover nogle få politikere, og at den kun er kommet for dagens lys på grund af et »nævenyttigt medie« med reference til Århus Stiftstidende, der først skrev om sagen.

Der er en tendens til, at medier får skylden, når noget ikke går som planlagt. Når de er gode, holder medier øje med virkeligheden og beskriver den. Det er ikke Århus Stiftstidende, der ikke fik søgt den byggetilladelse, og som ikke agter at følge myndighedens afgørelse.

I fald det er nævenyttigt, så er der al mulig grund til at hylde nævenyttigheden, og at vi i Aarhus har en fri, lokal og privat presse på såvel Banegårdspladsen som her i Jyllands-Postens mediehus på havnen. Forskning peger på, at tilstedeværelsen af lokale medier sikrer bedre forvaltning, og at lokale medier spiller en afgørende rolle for at holde samfundet orienteret i tider med store omvæltninger, og at kritisk (eller måske ”nævenyttig”) information engagerer både borgere og ledere.

Så brug Jyllands-Posten, Din Avis og såmænd også Århus Stiftstidende. Nogle gange koster det. Men man behøver ikke spørge om lov først.