Do you want bitcoins?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Min mor kommer løbende med sin telefon, som ringer. »Det er fra udlandet,« siger hun og rækker mig telefonen.

Hun vil gerne have hjælp til at forstå, hvad det er, manden i den anden ende siger. Hendes engelsk er sparsomt for nu at sige det pænt. Og det er desværre ikke første gang, at det bliver forsøgt udnyttet af udenlandske svindlere, der kører min høflige men også nysgerrige og desværre derfor stakkels mor rundt i manegen.

Det er efterhånden almen viden, at vi skal tage os i agt for telefon- og it-svindel. Alle kan blive ramt. Men svindlerne går målrettet efter navne der indikerer, at de er fra den ældre generation. Hvis du hedder Else, Birthe, Kirsten, Jytte, Karen, Birgit, Jette, Bente, Ingelise eller Lis, skal du virkelig passe på. De navne udgør politiets top-ti-liste med kvindenavne, der bliver kontaktet.

Det er det rene David mod Goliat. Ældre dårligt hørende digitale analfabeter der tilmed er opdraget til at være høflige, ordentlige og venlige - overfor specialtrænede it-ninjaer udstyret med det sidste nye indenfor kunstig intelligens. Men i dette tilfælde, er det nu mig, der føler mig som lille David overfor den enorme kæmpe.

Min mor derimod aner fred og ingen fare, når den ene efter den anden utrolig flinke og venlige mand sætter alt ind på at franarre hende tid og penge.

»Do you want bitcoins?« lyder stemmen i den anden ende af linjen. Jeg sætter mig for at afsløre bæstet. På mit bedste gebrokne engelsk siger jeg »Ja tak.«

Han taler videre. »Ved du hvad bitcoin er? Vil du gerne være lykkelig? Vil du være lykkeligere end dine venner og familie?« Så spørger han, om jeg er alene, eller om der er andre omkring mig – min mand eller mine børn? Han begynder nok at blive lidt mistænksom, for pludselig spørger han hvor gammel jeg er? »Jeg er 82 år,« svarer jeg. Men han synes ikke, at min stemme lyder som en på 82. »Så levede du altså under krigen?« spørger han, og jeg siger, at jeg jo blev født under krigen. Efter nogle absurde runder, giver jeg mig til sidst til kende. Og jeg skælder ham huden fuld vel vidende, at det forslår som en snebold i Helvede. »Jeg vil tale med din mor alene,« bjæffer han, inden jeg smækker røret på.

I første omgang ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde. Men jeg tenderer mest til det sidste. For det er både uhyggeligt og skræmmende, hvordan svindlere har fået nærmest uanede muligheder i vores fagre nye tech-verden. Det gør mig både magtesløs og rasende.

Endnu værre er det, at der er tale om et mangehovedet uhyre med ofre i begge ender af telefonen. Man forestiller sig umiddelbart at der sidder nogle skruppelløse, griske og onde fyre på et lille hummer et sted, som mere eller mindre tilfældigt kommer i kontakt med min gamle mor. Men i virkeligheden er de sandsynligvis selv ofre for endnu større svindlere.

Både i Asien, Afrika og Sydamerika findes der lumske virksomheder, der fanger folk gennem falske jobannoncer. Folk bliver tilbudt både rejse og ophold og til gengæld skal de så ”arbejde” med at foretage svindelopkald til potentielle ofre. Men pludselig er de fanget med gældsbinding med strafrenter, og de bliver tilbageholdt i indhegnede områder og arbejder under moderne slaveriforhold. Hvis de ikke præsterer, bliver de udsat for fysisk mishandling og endnu værre former for udnyttelse.

Virkeligheden er, at digital svindel er domineret af organiserede kriminelle grupper, hvor hensynet til menneskeliv ofte er fraværende. Ofrene findes i begge ender af svindelkæden. Og nogle gange mister de endda livet. Ofre for svindel begår selvmord pga. skam, eller fordi de er har mistet deres livsgrundlag. Og i den anden ende er der de ofre, der forsøger at flygte fra de kriminelle.

Jeg synes det er rigeligt, at min gamle mor konstant er i farezonen, og at svindel koster enkeltpersoner og samfund uhyggeligt mange penge. Men vi bliver nødt til at se svindel i et endnu større perspektiv. Det koster ikke alene penge og husfred. Det koster liv. Hvor ville jeg dog ønske, det var gjort ved bare at smække et godt gammeldags telefonrør på.