Mette Frederiksen svækker demokratiet – hun bør kigge indad

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Statsminister Mette Frederiksen udtalte for nylig, til Din Avis Skanderborg: ”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg, imens jeg var statsminister, skulle være så bekymret for vores demokrati.” Det er en bemærkelsesværdig udtalelse fra en statsminister, hvis regeringer gentagne gange har undergravet de demokratiske spilleregler.

Under hendes ledelse er magten blevet centraliseret i Statsministeriet, mens Folketinget er blevet sat på sidelinjen. Det så vi tydeligt under coronakrisen, hvor afgørende beslutninger blev truffet uden reel inddragelse af de folkevalgte. Minkskandalen står som det klareste eksempel: Regeringen beordrede aflivningen af alle mink i landet – uden lovgrundlag. En ulovlig beslutning, der aldrig fik konsekvenser for de ansvarlige.

Samtidig er gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne blevet svækket. Under coronahåndteringen blev vigtige dokumenter hemmeligholdt, og regeringen har gentagne gange forsøgt at begrænse offentlighedens adgang til information. Når væsentlige politiske beslutninger træffes bag lukkede døre, bliver demokratiet fattigere.

Også embedsværket har mærket presset. Danmark har en lang tradition for faglig, neutral rådgivning, men under Frederiksen-regeringen har der været eksempler på, at embedsmænd følte sig presset til at levere vurderinger, der passede til regeringens politiske dagsorden. Når fakta bøjes for politiske behov, svækkes demokratiet indefra.

Et af de mest alvorlige angreb på frihedsrettighederne kom med vedtagelsen af den såkaldte ”koranlov”, der kriminaliserer afbrænding af religiøse skrifter. Uanset hvad man mener om selve handlingen, er loven et uhørt indgreb i ytringsfriheden – en af demokratiets mest grundlæggende rettigheder. Det er hidtil uset, at staten regulerer borgernes symbolske handlinger for at imødekomme eksternt pres – ikke siden den tyske besættelse. Når regeringen begynder at indskrænke ytringsfriheden, baner den vejen for en farlig præcedens.

Mette Frederiksen advarer mod demokratiets svækkelse, men i stedet for at pege fingre ad andre burde hun kigge på sin egen regerings praksis. Hvis demokratiet virkelig skal styrkes, kræver det mere åbenhed, større respekt for Folketingets rolle og en reel vilje til at stå til ansvar. Danmark har brug for en ledelse, der værner om de demokratiske principper – ikke en regering, der træffer beslutninger i små lukkede cirkler og fejer kritik af bordet.

Vores demokrati hviler på stærke værdier – men under Mette Frederiksens ledelse er de truet. Uden at forsvare disse principper underminerer vi fundamentet for et af verdens bedste demokratier. Derfor skal Mette Frederiksen starte med at se indad og rette op på de tendenser, der truer vores fælles værdier.