Jeg vælger mig april
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Ifølge et mundheld var april den sidste måned, der fik tildelt vejr, da Gud skulle indrette året. Derfor fik april en blanding af det hele, og hvorfor det er en måned, der er svær at stole på. April kan hurtigt skifte imellem gedigent vintervejr og noget, der minder om højsommer.
Alt efter temperament er denne omskiftelighed noget, vi skal have overstået, inden der kommer mere stabilt og forudsigeligt majvejr, eller vi kan omfavne og forsone os med april, fordi det er i den måned, at det gamle falder, og noget nyt bliver til.
Bjørnstjerne Bjørnson – den norske digter – abonnerede på sidstnævnte. I april bliver sommeren til, som det hedder i digtet ”Jeg vælger mig april” af Bjørnstjerne. Og ja, det volder rabalder, når vejrliget skifter og skal finde fodfæste på ny, men der er ingen vej udenom.
I år er det som om, at det klassisk omskiftelige aprilsvejr flugter med en verden, hvor de kendte mønstre og den gamle orden er under opbrud, og hvor vi venter på, at noget nyt – eller i hvert fald noget andet – falder på plads.
Selvfølgelig er det ikke helt det samme. Jeg er ikke specielt bekymret for vejret i april, om det bliver sne, hagl eller solskin. Det går nok. Noget andet er den bekymring og ængstelse, som en verden under forandring skaber.
Alligevel er sammenligningen måske ikke helt skæv. Jeg er alt andet end forandringsparat, men der er forandringer og kræfter, der er så store – som for eksempel vejret i april eller en verdensorden, der knager i fundamentet – at det ikke nytter at hægte sig fast i det, der er forbi.
Kommer der sne i april, må jeg finde vanter og frakke frem og ændrer verdenen sig, må jeg yde mit beskedne bidrag til, at den verden, der bryder frem, i hvert fald ikke bliver værre end den, der var der før. Tværtimod!
Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste;
det volder lidt rabalder,
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil.
Jeg vælger mig april!
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter,
i den bli’r somren til!
I år er der ovenikøbet dobbelt op på det, der bliver til i april. Sommeren fødes ud af omskifteligheden og midt i april – i sol, sne eller hagl - fejrer vi påske, som er troens, håbets og kærlighedens højtid, og hvor vi bliver til.
Jeg vælger mig april. Kom an april, kom an verden!