Aarhus finder penge til prestigeprojekter – men ikke til et sundt børneliv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forestil dig at aflevere dit barn i institution og vide, at hvert eneste åndedrag kan udløse en allergisk reaktion, en ekstrem overfølsomhed eller et astmaanfald. At du hver dag sender dit barn i skole med en klump i maven, fordi du ved, at lokalerne er fyldt med parfume, dårligt indeklima og rengøringsmidler, der kan gøre dit barn sygt.

For mange familier i Aarhus er det ikke et skrækscenarie – det er virkeligheden.

Aarhus er landets næststørste by. Vi bryster os af at være en progressiv kommune, hvor velfærd og fællesskab prioriteres. Men i virkeligheden halter vi bagefter på helt basale områder. For eksempel findes der ikke en eneste daginstitution eller skole i Aarhus, hvor børn og voksne med astma, svær allergi eller MCS (Multiple Chemical Sensitivity) kan færdes uden sundhedsmæssige konsekvenser. Det er en skandale.

Vi ved, at omkring 5-7 pct. af befolkningen på et tidspunkt i livet vil have astma. Med ca. 58.000 børn i Aarhus betyder det, at et sted mellem 3.000 og 4.000 børn dagligt kæmper med vejrtrækningen. Hertil kommer dem med MCS og svær allergi, der også risikerer reaktioner i kommunens dagtilbud og skoler. Alligevel har Aarhus ikke en eneste astma- og allergivenlig institution eller skole.

Aalborg Kommune har fundet løsninger. Hvorfor kan vi ikke?

For børnene betyder det, at de dagligt udsættes for luftgener, parfume, rengøringsmidler og bygningsmaterialer, der kan udløse alvorlige symptomer. For forældrene, der selv er ramt, er det et mareridt at navigere i et samfund, hvor institutioner og skoler ikke tager hensyn. De kan ikke deltage i deres børns hverdag uden at risikere symptomer – eller må helt holde sig væk.

Prøv at sætte dig i den situation et øjeblik. Tænk, hvis du ikke kunne deltage i dit barns første skoledag, fordi klasselokalet var fyldt med dufte og kemikalier, der gav dig hovedpine og åndedrætsbesvær. Tænk, hvis du hver morgen måtte vælge mellem at passe dit arbejde eller holde dit barn hjemme, fordi skolen ikke kunne sikre et sundt miljø. Tænk, hvis dit barn hver dag følte sig udenfor fællesskabet, fordi han eller hun ikke kunne deltage på lige fod med de andre børn.

Og alt dette sker i en kommune, der uden problemer kan finde penge til prestigeprojekter.

23 mio. kroner gives årligt til et symfoniorkester, som kun en brøkdel af byens borgere benytter sig af. 10 mio. kroner blev brugt på at få fire EM-kampe til byen.

Misforstå mig ikke: Kultur er vigtigt. Men når vi har råd til et symfoniorkester på kommunens regning, så har vi også råd til at sikre, at børn med astma kan gå i skole uden at kæmpe for vejret. Når vi kan bruge millioner på en fodboldfest, kan vi vel også afsætte ressourcer til at sikre, at familier med astma, MCS og svær allergi har et dagtilbud, hvor de ikke bliver syge af at aflevere deres barn.

Det handler om prioriteringer. Og lige nu prioriterer Aarhus de forkerte ting.

Vi bliver nødt til at spørge os selv: Hvem skal kommunen være til for? For eliten, der nyder godt af prestigekultur og dyre arrangementer? Eller for de mange børn og familier, der hver dag kæmper med en kommune, der ikke har sørget for basale løsninger, så de kan leve et normalt liv?

Løsningerne findes. Aalborg har gjort det. Nu må Aarhus følge trop.

Vi kan starte med at oprette allergivenlige dagtilbud og skoler samt lave en systematisk gennemgang af indeklimaet i vores nuværende institutioner for at sikre et trygt miljø for de mange, der ellers ekskluderes fra fællesskabet.

Hvis vi virkelig mener det, når vi siger, at Aarhus er en by for alle, så må vi også handle derefter.