Hvad mener kommunen med lokal medbestemmelse over vedvarende energianlæg?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Skanderborg Kommune er der markant nabo-modstand mod at få store vindmøller og solcelleparker tæt på beboelse. For at imødekomme protesterne har kommunen forsøgt sig med en ny tilgang om lokal medbestemmelse. Det ser dog foreløbigt ud til at have fejlet, og der må findes en bedre løsning, hvis naboerne rent faktisk skal høres og have reel medbestemmelse.

Det er ikke så underligt, at processen har fejlet, hvis man kigger nærmere på, hvad der egentlig er lagt op til. Det er de store jordejere sammen med professionelle udviklere, som skal tage initiativet til nye anlæg, og dette initiativ vil som udgangspunkt have profit for øje. Derfor planlægges der med profitable mega-anlæg, som alt andet lige vil genere mange naboer. Kommunen opfordrer til, at de nærmeste naboer inddrages og kan påvirke projektet. Byrådet har dog sat sig for, at der i 2030 skal produceres lige så meget grøn strøm, som der forbruges i kommunen, så de har sat sig selv under pres for at give tilladelse til at opføre vedvarende energianlæg. Derfor har udviklerne fat i den lange ende og kan forvente tilladelse, uanset om de rent faktisk imødekommer naboernes ønsker eller ej. Der gives måske symbolske indrømmelser i form af håndører til lokale initiativer, men der er langt til egentlig medbestemmelse. Ingen naboer vil frivilligt med åbne øjne – og ikke mindst ører – placere larmende mega-anlæg tæt på deres hjem. Naboers eventuelle accept af håndørerne skal derfor ses i lyset af desperation og afmagt, da det trods alt er bedre end ingenting. Det må derimod på ingen måde tolkes som opbakning til mega-anlæggene eller som accept af tilstrækkelig kompensation.

Hvis kommunen ønsker reel lokal medbestemmelse, må naboerne definere projekterne helt fra bunden. Det vil betyde væsentligt mindre møller eller slet ingen møller. Det vil betyde godt afskærmede solceller med masser af plads til natur imellem. Det vil betyde, at anlæggene kun producer den strøm, som lokalområdet forbruger – og ikke 10 eller 20 gange så meget. Det vil også betyde, at projekterne formentlig ikke er økonomisk rentable, og at ingen jordejer derfor ønsker at opføre sådanne anlæg. Hvis kommunen ønsker reel lokal medbestemmelse, må de derfor tage ansvar og opkøbe jord, hvor det bedst giver mening at placere vedvarende energi. Herefter må de så acceptere at opføre mindre anlæg, der ikke er økonomisk rentable og derfor koster kommunen penge. Mega-anlæggene koster i øvrigt også penge. Her er det blot naboerne, der betaler i form af lavere ejendomsværdier og mistet herlighedsværdi, som kun i meget ringe grad kompenseres.