Østbroen står imod planerne for massive vindmølle- og solcelleparker i Randers' landdistrikter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mandag 31. marts stemte byrådet energistrategien for Randers Kommune igennem, efter den havde været i høring i otte uger, og lad mig med det samme sige, at vi i Østbroen finder, at der er mange spændende tiltag i denne strategi. Alligevel valgte jeg, sammen med repræsentanterne fra LA og DF, at stemme imod vedtagelsen, mens Christina Kjærsgaard og Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen stemte gult.

Jeg stemte primært imod, fordi et af principperne i strategiplanen er, at kommunen ønsker at blive selvforsynende med vedvarende energi – og når det er opnået, at man skal kunne eksportere vedvarende energi til andre kommuner - ja, måske også til Tyskland.

Som der står i Energistrategi Randers, er kommunen allerede frontløbere her i landet for vedvarende energi, og 85 procent af elforbruget i kommunen er leveret af vindmøller og solcelleanlæg, der står rundt omkring i vores landdistrikter. Så spørgsmålet er i virkeligheden, om vi behøver ret mange flere møller og anlæg? Det synes vi i Østbroen ikke.

Der står også i Energistrategien, at mange er tilhængere af den grønne omstilling, og derfor er positive overfor at opstille nye vindmøller og solcelleparker i kommunen, og at kommunen vil arbejde videre med denne strategi. Og det er netop, hvad kommunen vil for at opnå energi- og klimaneutralitet inden 2045.

Men et eller andet sted tror jeg, at man har gjort regning uden vært, for hvad med de borgere, som det kommer til at gå udover? De borgere, der bliver nabo til 180 meter høje vindmøller, og de borgere, der kommer til at bo i eller ved enorme solcelleparker? Er de enige i den strategi? Næppe.

I Erhvervs- og Planudvalget havde de på seneste møde 3. april et dagsordenspunkt (punkt 40), der handler om netop igangsætning af opsætning af nye, meget store vindmøller og kæmpemæssige solcelleanlæg ved Overgaard, Sødring, Udbyhøj og Dalbyneder samt et mindre anlæg ved Purhus.

Og at det er store anlæg, har forvaltningen erkendt, så planerne om solcelleparken på 960 hektar ved Sødring og Overgaard gøres mindre, og nu ”kun” skal være 850 hektar stort, og anlægget ved Dalbyneder skal være på 465 hektar imod det oprindelige forslag på 570 hektar. Med lidt hurtig hovedregning ender man altså op med to anlæg på en samlet størrelse på svimlende 1.315 hektar.

Og det er her, jeg bliver nødt til at råbe vagt i gevær, for hvis disse anlæg bliver gennemført, er det i mine øjne de facto en afvikling af hele dette naturskønne område, hvor de borgere, der kan, vil flytte fra området, hvis de vel at mærke kan få solgt deres boliger. Kan de ikke det, må de desværre se i øjnene, at de er blevet stavnsbundne. Og der kommer absolut ingen nye tilflyttere til området, for hvem vil bo i et område med udsigt til enorme sorte solcellemarker?

1.315 hektar. Det er jo bare et tal for mange mennesker, formentlig også for nogle af mine byrådskollegaer. Men måske vil følgende eksempel få enkelte til at indse, at dette tal er alt, alt for stort til, at området kan bære det.

Jeg er sikker på, at det vil tage det meste af en formiddag, hvis man vælger at gå en tur rundt om anlæggene, og jeg er sikker på, at det vil vare flere timer på cykel, og selv i bil vil det være en betragtelig tidsrejse at køre omkring de foreslåede anlæg.

Jeg vil gerne opfordre alle til selv at tage en tur til området, for med egne øjne at se, hvor stort området i virkeligheden er. Også byrødderne. Og så har vi endnu ikke talt om de menneskelige tab.

Sidste gang, jeg var ude i området for at se, hvor anlæggene skulle placeres, mødte jeg en ung familie - mor, far og to børn - der lige var flyttet ind i deres nye hus i Dalbyneder Kær. De var flyttet fra byen og ud i et af vores landdistrikter netop for at bo tæt på naturen, og fordi de dagligt kunne nyde den smukke udsigt. Hvis planen om solcelleparken ved Dalbyneder bliver en realitet, ja, så får familien stadig udsigt til marker, men det bliver ikke de gule rapsmarker, men en enorm sort solcellemark.

I Østbroen mener vi ganske enkelt ikke, at vi kan være det bekendt.

Især fordi vejen til at blive selvforsynende med vedvarende energi kan opnås på andre måder. Vi har i Østbroen i den forbindelse stillet forslag om stiftelse af et kommunalt klimaselskab, der sigter mod at understøtte den grønne omstilling, hvor solceller foreslås opstilles på kommunale tage. Ligeledes bør der undersøges muligheder for at overdække store parkeringspladser og opstilling langs motorvejen, som man ser det i Tyskland.

Hvis endelig der skal opsættes solcelleanlæg i vores nordlige landdistrikt, foreslår vi, at man bruger området omkring Overgaard, hvor der i forvejen er opstillet rigtigt mange vindmøller, der nu foreslås udskiftet med endnu flere og højere møller.

På udvalgsmødet 3. april skulle medlemmerne under punkt 40 stemme om to punkter, der kan få betydning for de nordlige landdistrikter i kommunen (begge blev godkendt, red.):

Man har altså som borger stadig mulighed for at komme med svar på spørgsmålene:

I Østbroen vil vi stærkt opfordre borgerne i de berørte områder til at sende svar til forvaltningen. Disse svar vil blive medtaget i et katalog, hvor tilpasninger og ændringer skal diskuteres med ansøgerne.

Forhåbentlig vil svarene kunne gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i projekternes størrelse, og måske derved være medvirkende til, at de stoppes eller minimeres kraftigt.

Kommer det endeligt til en afstemning i byrådet, er min og Østbroens beslutning allerede taget. Vi kommer ikke til at støtte dette forslag. Og det gør vi ikke primært, fordi vi kan se et stort potentiale i det nordlige område af kommunen, der i vores øjne har et stort udviklingspotentiale med Havndal og Udbyhøj som de lysende eksempler på områder, der kan udvikles til at blive nye kraftcentre i området. Især hvis vi i en nær fremtid lykkes med at få en østforbindelse over fjorden.

Vores landdistrikter skal udvikles - ikke afvikles.