Glædeligt forår, glædelig uge 16 og glædelig påske

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det har i mange år fascineret mig, at vi har flere årsrytmer og kalendere, som vi orienterer os i forhold til.

Der er: Årstiderne med vinter, forår, sommer og efterår. Der er den ”almindelige kalender” med dage, uger og måneder og år. Og så er der kirkeåret, som er opbygget i forhold fest og hverdag i den kirkelige årsrytme. Fascinerende er det også, hvordan årsrytme og kalendere påvirker hinanden og fletter sig sammen.

Årstiderne er bundet til bestemte måneder og afspejler også naturens gang med for eksempel vinterens sne og kulde, foråret hvor det spirer, gror og grønnes. Efteråret, hvor alt i naturen falmer og visner.

I Danmark følger vi den såkaldte ”gregorianske kalender”, som følges i det fleste lande i verden. 190 ud af verdens 195 lande bruger den gregorianske kalender som deres primære kalender, der officielt blev indført i Danmark i 1700.

Ud fra den gregorianske kalender organiserer vi vores liv med arbejdstid, fritid, hvile, fødselsdage, dødsdage, ferier, 1. maj med arbejdernes internationale kampdag, 15. juni med valdemarsdag og fejring af Dannebrog og meget mere.

Rytmen i den ”almindelige” kalender brydes indimellem af særlige anledninger, som knytter sig til kirkeårets kalender og den kirkelige tradition. Der er religiøse højtider: Adventstiden forbereder os til jul. Fastetiden, som forbereder os til påske. Påsken, som følges af Kristi Himmelfart og pinse. Højtiderne smitter af på alles liv, og vi får juleferie, påskeferie, Kristi Himmelfarts fri og pinseferie.

Kalenderens forløb og kirkeårets rytme og traditioner krydser også hinanden og flettes sammen, når det handler om private livsbegivenheder, som har et ben i begge kalendere, for eksempel dåbsdage, konfirmationsdage, bryllupsdage, bisættelser og begravelser.

Lige nu gælder: Det er på én gang forår, det er uge 16, og det er påsketid. Årstid, kalender og kirkeår er flettet sammen. Vi kan nyde lysere tider, varmere tider, træer og buske, der blomstrer og grønnes. Vi kan forundres over, at vi allerede er nået til uge 16 i kalenderen.

Endelig – ud fra en kristen og kirkelig synsvinkel – glædes over, at det igen er tid til at markere en forunderlige kristne højtid: Påsken, der er som et drama i fire akter med palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag.

Vi oplever Jesu indtog i Jerusalem: Han modtages som en konge. Vi hører, om Jesus og disciplene, som fejrer den jødiske påske. Det bliver deres sidste måltid sammen, og det bliver forbilledet for kirkens måltidsfællesskab; nadveren. Vi er vidner til anklagerne mod Jesus, domfældelse, korsfæstelse, død og gravlæggelse. Endelig, som højdepunktet, erfarer vi, at der med Jesu opstandelse indtræder en helt ny verdensorden for alle kristne med Jesu opstandelse fra de døde. Paulus forklarer den nye verdensorden sådan:

»Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.«

Glædelig påske!