Vi har alle toldsatser - men vi kan også behandle hinanden efter andre tariffer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har aldrig lært så meget om told og tariffer som i løbet af de seneste par uger. Sædvanligvis er jeg sådan en god, humanistisk type, der får koldsved bare ved tanken om en årsopgørelse og nærmest kreperer så snart nogen nævner befordringsfradrag. Hvad er det for nogle forfærdelige ord!? Og hvor mange penge vil disse ord have fra mig denne gang!? Jeg betaler selvfølgelig troskyldigt hver gang min gode ven E-boks kræver det af mig. Man er vel et godt menneske.

Men de seneste uger har jeg altså set min regnskabsangst i øjnene. Årsagen har selvfølgelig været, at jeg ville blive udeladt af enhver social sammenhæng, hvis jeg ikke gjorde – så ville man jo næsten være dummere end den amerikanske præsident. Og det kan jeg alligevel ikke have siddende på mig.

Nå, én af de ting jeg har lært, er at man ikke bliver særlig populær af at pålægge andre told. Det er faktisk det modsatte der er tilfældet. Som middelkyndig udi Bibelen overraskede det mig dog ikke – sådan har det øjensynligt altid været. På Jesu tid var det særligt dem, der inddrev told, som var upopulære. De var nemlig kollaboratører: De samarbejdede med besættelsesmagten – romerne – om at indkassere så meget som muligt fra den jødiske befolkning.

Disse toldere var udskud blandt deres landsmænd. Jesus så dog anderledes på dem: Måske netop fordi de var så forhadte, så yndede Jesus at gøre dem selskab. En af de mest berømte historier, handler om en mand der hed Zakæus. Det var ham, som kravlede op i et morbærfigentræ for bedre at kunne se Jesus, og som Jesus så inviterede sig selv til fest hos.

Efter sit møde med Jesus anlagde han en helt anden økonomisk strategi: Han gav halvdelen af sin formue bort, og hvis han havde snydt nogen, lovede han dem firedobbelt kompensation.

Jeg siger ikke at den amerikanske præsident burde læse lidt mere i sin bibel, (men det ville da ikke være et dårligt sted at starte!). Men vi andre kan altså også lære noget: Vi mennesker pålægger også gerne hinanden told: ”Hvis hun ikke siger noget pænt til mig, så gider jeg ikke tale med hende!”, ”Hvis jeg ikke er inviteret til hans fest, så skal han heller ikke regne med nogen invitation fra os!”, ”Hvis ikke han kan finde ud af at bede om hjælp, så må han sejle i sin egen sø!”. Vi har alle nogen forskellige toldsatser for mennesker omkring os. Men Jesus viser, at vi også kan behandle hinanden efter nogle andre tariffer. Handelskrig lærer os at frihandel altid er til alles bedste. På samme måde kan vi også øve os i at sætte andre fri – tænk hvilken glæde, hvis vi selv skulle blive sat fri en dag.