Tester, tester…

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mon jeg kunne skrive alverdens volapyk og opdage, at ingen læser eller læser dette til ende? Det spurgte jeg mig selv om, da jeg skulle overveje klummens ord og indhold. Jeg beder ikke om bekræftelse fra læseren. Mit ærinde er ganske anderledes. For hold nu op, der skabes meget indhold. Og det er ustandseligt.

Alle virksomheder, influencere, politikere, kirker, aviser og så videre har lært, at man skal fange menneskers opmærksomhed på diverse platforme. Være dér, hvor mennesker er. Så alle kæmper på den samme arena for at fange hinandens opmærksomhed. Min private mailboks er fyldt til randen med nyhedsbreve, jeg aldrig læser.

Med tilbud, avisartikler eller noget helt tredje, jeg i sin tid fik tilmeldt i forbindelse med en konkurrence. Hvor meget af det læser jeg? Hånden på hjertet, ikke meget. Så vi producerer og producerer. Vores ord flimrer ind imellem hinanden. Mellem influenceres madopskrifter, deres tips om børneopdragelse og så lige en reklame.

En præsts kronik om den barske konkurrence om opmærksomhed for selv at få opmærksomhed. En politikers harme i jagten på at overvinde alle konkurrenterne for at få taletiden. En avis med sine skarpvinklede og polariserede overskrifter for at være lige netop det, der fiskes op fra havet af alle dem, der kalder. At blive valgt, set og hørt.

Så meget fokus på at jage og vinde opmærksomhed end på, hvad man vil skabe og give. Kompleksiteter forsimples. Det indhold, der skaber forargede og oprørte følelser, vinder, for her flokkes vi hen. Hvad gør det egentlig ved vores følelsesliv? Forsimples det på sigt lige så meget som den måde, vi er begyndt at tolke verden på gennem polariserede og enkle fraser? Der er ikke nok stamina og udholdenhed i forargelse. Den holder ikke på den lange bane.

Det blusser op lige nu og her og vinder din opmærksomhed. Men så er vi videre til næste voldsomme følelse, der bruser igennem os, og næste forenklede måde at betragte verden på, som tilbydes os. Vi lider ikke kun af global opvarmning, men også politisk opvarmning.

Sindene er i kog, og de behøver også en grøn omstilling, hvis vi skal fastholde nuancer og de modsætningsforhold, der er i menneskesindet og i verden. Hvis vi skal finde helt ind til det, vi mener er vigtigt, og arbejde for det med vedholdenhed end at hoppe fra forargelsen til forargelsen.

Når man befinder sig i en tid, hvor der er kamp om virkeligheden og magten til at definere og vinde den virkelighed, vi er en del af, må vi spørge os selv, om vi kender til vores ophav og vores rødder. Det resultat, vi lever i og er glade for at være en del af. Jeg skal fortælle dig en hemmelighed. Jeg taler meget om, at vi mennesker er rod- og historieløse.

De ord har ramt mig selv nu. Hold nu op, hvor er der meget om vores fælles historie, jeg ikke ved om. Hvor er jeg også påvirket af banaliteternes tid, der forsimpler ting. Hvor er det nemt at tale i overordnede termer om håb, lys eller mod.

Ja, vi ender med at leve i en chat-gpt verden: så fortravlede i vores liv, at der ikke er tid til at studere og dykke ned i emner for at kende til dybden, kompleksiteten af mennesket, historien eller eksistentielle ting som håb eller mod.

Så meget i kamp om at blive set, at vi går efter at frembringe vrede og forargelse.

Så derfor har jeg givet mig selv samtykke til at gribe fat i egen barm: jeg vil hilse bøvl velkomment og lytte til folk, der tænker anderledes. Læse aviser og skribenter, jeg er uenig med.

Jeg vil tage mig tid til at spilde tiden og læse bøger, når der er noget, jeg ikke ved om og vil forstå. Styre udenom forargelsen eller i hvert fald prøve. Min egen lille kamp mod denne ekstreme og vilde verden. En sjælens grøn omstilling. For verden kalder ustandseligt på os, og vi må ikke glemme det væsentlige eller kæmpe for det.

Fred er ikke noget, vi har, men noget vi arbejder for og på. Ustandseligt. Ja, jeg tror faktisk, at det er det næste emne, jeg vil dykke ned i. Hvad er dit?