Talerør eller tom symbolik? Er distriktsrådene virkelig repræsentative?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Syddjurs Kommune er stolt af sine 14 distriktsråd, som politikerne ser som talerør for deres byer og opland. Distriktsrådene skal skabe fællesskaber og synliggøre det aktive liv blandt borgerne.

De repræsenterer lokalområdets holdninger gennem debat og fungerer som talerør i dialogen med kommunen, står der i kommunens programerklæring.

Distriktsrådenes henvendelser tages seriøst, hvilket fremgår af kommunale dagsordener, hvor der på hver udvalgsdagsorden er et fast punkt med overskriften »Henvendelser fra distriktsråd«. Distriktsrådene består af lokale aktører, men de bestemmer selv bestyrelsens sammensætning, medlemskab og kontingent.

På den nyligt afholdte generalforsamling i Rønde distriktsråd blev det klart, at et distriktsråd ikke nødvendigvis er talerør for alle borgere i en konkret sag.

Den afgåede formand, Carsten Skivild, omtalte fredningen af Kalø Skovgods, som Rønde distriktsråd ikke støttede, fordi dele af fredningsforslaget var til ugunst for Røndes fremtidige udvikling. Et par borgere og byrådsmedlemmer tog til genmæle og forklarede, at de respekterede distriktsrådets arbejde, men var uenige med distriktsrådets høringssvar i denne sag.

Disputen viser, at et distriktsråd ikke kan være talerør for alle, men kun et blandt mange.

Carsten Skivild har ellers formået at balancere tingene dygtigt som formand.

Et andet aktuelt eksempel er høringsretten i forhold til midlerne i Grøn Pulje i forbindelse med solcelleprojekter. Det virker ubegribeligt, at distriktsrådene skal have høringsret, når de selv kan ansøge om midlerne.

Indbyrdes stridigheder som i Hornslet-Rodskov viser, hvordan problemer kan udfolde sig. Seks medlemmer fra Hornslet forlod foreningen og overlod den til tre tilbageværende medlemmer fra Rodskov.

Hvis politikerne vil spendere et årligt tilskud på 32.146 kr. på hver af de 14 distriktsråd, bør de forlene dem med demokratisk legitimitet.

Lad dem fungere som en idrætsforening, der opkræver et årligt kontingent.

Et beløb på 500 kr. for medlemskab kunne give et billede af, hvor mange i en by og opland der ser distriktsrådene som afgørende spillere i deres hverdag.

Hvis Syddjurs Kommune mener, at distriktsrådene skal være andet end en symbolsk gestus, bør de skærpe kravene til demokratisk legitimitet, så vi får syn for sagn for, hvor stor en del af borgerne i et distrikt rådene har opbakning fra.