Velkommen tilbage til ferie

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Velkommen tilbage fra ferie. Måske har du allerede sagt det til nogen – eller hørt det et dusin gange.

En kollega sagde engang: »Velkommen tilbage til ferie.« En sætning, der kløgtigt opsummerer, hvordan det føles for mange. For ferie med små børn er ikke afslappende. Det er ikke et pusterum fra arbejdet, for tiden på kontoret erstattes af ferietid, hvor der skal vises overskud, planlægges, hjælpes og løses behov.

For mange familier blev ferien, vi netop har haft, mindre idyllisk, end de havde drømt om. Mange samtaler sluttede med irritation, hævede stemmer og følelsen af at komme til kort – og ikke med forståelse og nærvær.

Vi har høje idealer og små tålmodigheder. Vi længes efter nærvær og får skærmtidskampe. Vi drømmer om samhørighed og ender med at være irriterede på dem, vi elsker allermest.

Nogle af os er også lidt naive, for vi antager, at mere tid sammen løser det hele, og vi undervurderer, at vi har levet hverdagen for travlt og ikke haft tid til hinanden. Så i ferien har vi både brug for personlig restitution, og samtidig kræver relationen mere end en uge sammen. Det er en svær cocktail at blande.

Undersøgelser viser, at 40 procent oplever uenigheder og konflikter under familieferier – hvoraf en tredjedel af dem bliver til varige brud. Måske var det dig i sidste uge? Og nu står du her igen, midt i hverdagen, skuffet og lidt skamfuld. Med fortrydelse, som du fristes til at fortrænge.

Velkommen tilbage fra ferie. Jo, hvis ferien har budt på mange konflikter og skænderier, så kan hverdagen med kollegaer og kaffepauser føles kærkommen. Velkommen tilbage til mails og møder, men også til at kunne trække vejret igen. Måske mærkes det faktisk lettere i disse dage end i de foregående. Det må du godt sige højt. Og det bør få dig til at standse op. For det er alvorligt. Sådan skal det ikke være. Har du og din familie det sådan, så er der brug for forandring. Men hvad gør du så?

En ting, du kan begynde med, er at indtage påskens budskab på bagkant. En højtid, hvor vi i kirken bruger store ord, som: offer og opstandelse, forsoning og forandring. Det er dramatiske ord – men måske har du brug for dem. Ikke i en prædiken, men hos din partner og i mødet med dit barn.

Påskens budskab skal ikke blive på prædikestolen, men må ud og leve under opvasken, på indkøbsturen, ved spisebordet, i barneværelset. Jesus døde og opstod – ikke som et punktum, men som begyndelsen på noget nyt. For at tilbyde noget, vi ikke rigtig kan skabe selv:

Fred, hvor der før var tvist.

Trøst, hvor der før var trist.

Håb, hvor der før var brist.

Måske gik ferien i stykker. Måske gjorde du det. Måske sagde du noget, du ville ønske, du kunne tage tilbage. Måske var du fraværende, vred, træt. Måske overreagerede du. Det er vi mange, der kender. Men det er netop dér, at påskebudskabet møder os: ikke i det perfekte, men i det sprukne – og i det, der skulle have været bedre, og måske stadig kan blive det.

Påskens hovedperson siger: Jeg ofrer mig for dig. Du er tilgivet. Jeg lever. Og der er håb for forsoning, forandring, en ny begyndelse. Sammen. Lad det budskab møde dig og sprede sig til dem omkring dig.

Er der nogen, du skal tilgive? Eller bede om tilgivelse? Er der nogen, du skal begynde forfra med? Er der noget i hverdagen, der skal forandres?

Så: Velkommen tilbage fra ferie. Og glædelig påske.