Når børn mistrives må systemet ikke tage på ferie

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har for nylig fået en henvendelse fra en forælder i Norddjurs Kommune. Det var ikke en hvilken som helst besked. Det var en rå og ærlig beretning om en lang, frustrerende og hjerteskærende kamp for at få hjælp til et barn i dyb mistrivsel.

Af hensyn til barnet og familien er henvendelsen anonymiseret. Men lad mig sige det, som det er: Den her historie skal råbes ud, ikke hviskes ned i skrivebordsskuffer og sagsmapper.

Barnet begyndte at udvise tegn på alvorlig mistrivsel allerede sidste forår. Forælderen rakte ud, bad om hjælp. Men tidspunktet ramte op mod sommerferien, og systemet trak i feriebukserne. Hjælpen lod vente på sig. Igen op mod jul blev barnets tilstand forværret, og igen fik familien samme besked: Det er snart ferie.

Forestil dig det et øjeblik. At stå med et barn, der har det så skidt, at både skole, læge, psykiater og politiet slår alarm – og at opleve, at der ikke bliver handlet, fordi det er ferietid. At måneder går uden handling, selvom det er tydeligt, at situationen kræver akut indsats. At man som forælder ringer, skriver og råber op, men oplever, at man bare bliver kastet rundt mellem instanser, der enten ikke samarbejder eller ikke forstår hinanden. Det er fuldstændig urimeligt.

En børnefaglig undersøgelse blev først sat i gang længe efter, den blev besluttet. Og selv i dag – måneder senere – er der stadig ikke sket noget konkret. Det er ikke godt nok. Det er faktisk dybt bekymrende.

Det her er ikke bare en enkeltsag. Jeg er overbevist om, at der sidder andre familier rundt omkring i Norddjurs med samme oplevelse: At man står alene i stormvejret, mens systemet venter på godt vejr.

Derfor vil jeg gerne spørge åbent: Har du også oplevet noget lignende? Har du stået med et barn i mistrivsel og følt, at hjælpen kom for sent – eller slet ikke? Så hører jeg meget gerne fra dig. Vi skal have belyst, hvor alvorligt det her er.

Vi må og skal tage børn i mistrivsel alvorligt. Det nytter ikke, at systemet først reagerer, når det er for sent – eller når ferien er ovre. Vi må gøre det her anderledes. Vi skal turde gentænke måden, vi prioriterer og hjælper på. For hvis der er noget, der ikke kan vente, så er det børn, der råber efter hjælp.