Sex- og medarbejderfestivaler for millioner vidner om, at rådmand er faret vild på slottet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fra historietimerne husker mange af os fortællingerne om det franske hof i 1700-tallet. De overdådige og pompøse fester, som kongen og hans hof holdt, stod i skærende kontrast til et udpint og fattigt fransk folk.

Den samme kontrast og mangel på forbindelse til virkeligheden og borgerne udspiller sig i disse tider i Aarhus.

I Afdelingen for Sundhed og Omsorg, hvis vigtigste og primære opgave det er at sikre de ældre borgere et værdigt liv, har Christian Budde (V) besluttet at holde ikke mindre end fire festivaler i 2025. En mandefestival, en sexfestival, en medarbejderfestival og en demensfestival. Det viser svaret fra en række spørgsmål, som vi i Konservative har stillet sammen med Socialdemokratiet, SF og Liberal Alliance.

I Konservative bakker vi bestemt op om, at mennesker med demens og deres pårørende skal tilgodeses, lige som vi bakker op om at styrke medarbejdernes faglige kompetencer, men at afholde mandefestivaler, sexfestivaler og medarbejderfestivaler for flere millioner er et vidnesbyrd om, at rådmanden er faret vild på slottet.

Mon ikke Christian Budde burde have mere fokus og appetit på at løse de mange udfordringer, ældreområdet står over for, i stedet for at arrangere pompøse festivaler?

Vi har lige nu en stor krise på plejehjemmet på Generationernes Hus, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed har rettet en byge af kritik mod stedet. Vi har medarbejdere, der siger, at de ikke tør at stå frem med kritik af frygt for repressalier, og vi har svage ældre, der må kigge langt efter tilstrækkelig hjælp og mens lederne i de enkelte teams må vende hver en krone, så dækker rådmanden op til fest og maskerade. Fire af slagsen. Med pindemadder og konfettibomber. Med sundhedstaler og sundhedsprofeter. Eller rettere: med hovedet under armen.

Når vi spørger til økonomien, hører vi gang på gang, at det finder rådmanden og direktøren penge til fra “eget budget”, uanset om det er festivaler, flere pressemedarbejdere eller den nye afdeling for “Politik, Udvikling og Kommunikation”.

Må jeg minde rådmanden om, at det altså er borgernes penge, de fester for, og det er borgernes og medarbejdernes tillid, de slider på.

I Konservative ønsker vi ikke at starte en blodig revolution, men vi ønsker mere velfærd og mindre festival i Afdelingen for Sundhed og Omsorg.