Tillid er en hjertesag: »Du bliver aldrig for gammel til at have det godt«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når tillid, frisættelse og reform går hånd i hånd, skaber det grobund for kvalitet for borgere, pårørende og medarbejdere.
I den socialdemokratiske gruppe taler vi måske ikke så meget om tillid, men det er fordi, tillid til vores ledere, medarbejdere og medmennesker er en iboende værdi i os. Vi vil hellere vise tillid frem for at tale om tillid.
»Du bliver aldrig for gammel til at have det godt.« Sådan lyder overskriften på regeringens ældrereform, hvilket er helt på linje med tilgangen og menneskesynet i den socialdemokratiske byrådsgruppe, i en kommune hvor visionen hedder: Mennesker Møder Mennesker.
Selvbestemmelse for den ældre. Kvalitet og nærvær. Færre dokumentationskrav og mere frisættelse af medarbejderne. Faste teams. Tættere samspil med de pårørende og civilsamfundet. Sådan lyder nogle af de i alt 18 punkter der er oplistet i regeringens udspil.
Plejebehovet skal defineres sammen med borgeren og personalets faglighed skal i dagligdagen sættes meget mere i spil!
Vil der ske fejl? Ja, det vil der altid, hvor mennesker mødes. Det vi skal måles på, er vores evne og vilje til at håndterer de fejl der vil ske.
Det kræver at det er vi lokalpolitikere der sætter retning, men ellers holder os i baggrunden. Det kræver tydelig, faglig og nærværende ledelse. Det kræver god kommunikation med og inddragelse af de pårørende. Det kræver stor andel af tillid fra alle sider.
Vil der ske fejl? Ja, det vil der altid, hvor mennesker mødes. Det vi skal måles på, er vores evne og vilje til at håndterer de fejl der vil ske.
Når vi frisætter vil vi opleve, at alle ikke nødvendigvis får det samme til hver en tid, og der vil være forskellighed i opgaveløsningen. Her vil det igen være tillidsdagsordenen og fagligheden der kommer i spil. Mennesker er forskellige, livssituationer vil være forskellige og derfor må indsatserne også være forskellige.
Når tillid er en hjertesag.