»Midt i duften af nye blomster og lysere aftener bliver vi mindet om, hvad det egentlig vil sige at være fri«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Foran os står maj måned, og der er nu noget særligt ved maj.

Noget i luften, i lyset og i alt det spirende grønne, som gør noget ved os. Måske fordi foråret endelig er kommet sådan for alvor. Eller måske fordi vi – midt i duften af nye blomster og lysere aftener – bliver mindet om, hvad det egentlig vil sige at være fri.

Maj er også måneden, hvor vi fejrer befrielsen. I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet efter de fem mørke år. Den officielle dag for Danmarks befrielse er den 5. maj, men det var om aftenen 4. maj, at meddelelsen om den tyske kapitulation lød over radioen.

Fem minutter inde i den danske transmission fra London over BBC blev radioværten Johannes G. Sørensen overrakt en seddel, og efter en kort pause læste han befrielsesbudskabet op om, at de tyske tropper havde overgivet sig.

Spontane fejringer fandt sted over hele landet, og mange af os kan måske se den ellers altid pæne bankdirektør Hans Christian Varnæs fra Matador for os, da han giver efter for glæden og endelig kan rive de forhadte mørklægningsgardiner ned.

Der er noget næsten påskelignende over det. En kollektiv opstandelse. En hel nation, der rejste sig efter år i mørke. Ikke uden sår, ikke uden tab – men med håbet i behold. Man kunne ikke rulle historien tilbage, men man kunne gå fremad.

I dag står 4. maj som en stille, men stærk mærkedag i kalenderen. Befrielsesaften. Den dag i 1945, hvor frihedsbudskabet lød i radioen, og hele landet slukkede lyset og tændte levende lys i vinduerne. En handling, så enkel og smuk, og alligevel så fuld af betydning: Mørket er forbi. Lyset er tilbage.

Vi lever i lyset af de lys, der blev tændt den aften, og vi lever i lyset i den frihed, der blev skænket os efter år i ufrihed, men kristeligt set lever vi i et endnu større lys og i en endnu større frihed – nemlig i lyset af det lys og den frihed, som verden blev skænket en påskemorgen for snart to tusind år siden i en have uden for Jerusalem.

Her blev en sten skubbet bort fra en grav, og inde fra graven selv lød et frihedsbudskab, som siden har givet mennesker tro og håb og kærlighed til at klare det umulige, nemlig at døden er død, og at vi skal opstå fra de døde.

Kan vi tro det? Spørger præst og salmedigter Holger Lissner i en salme og svarer: Og når Gud gir liv og gør det underfuldt at se, blir det påske, og opstandelse kan ske.

Med ønsket om et godt forår til alle.