I skal ikke være bange!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er store ord at tage i munden i den tid, vi lever i. Det er heller ikke mine egne, men i stedet sagt af en engel påskemorgen.

Kun engle kan tage så store ord i munden.

Ordene »Du skal ikke være bange!«, lød også til Maria, da hun fik at vide, at hun skulle føde Guds søn, og til hyrderne på marken udenfor Betlehem, da Jesus var født.

Sådan siger engle, når der er noget stort på spil, og Gud vil vise sig i vores menneskelige verden.

Men hvorfor skulle vi blive bange for det?

Det er da helt andre ting, vi er bange for: Magtfulde ledere, krig, klimakrise, økonomi, om vores børn kommer til at klare sig godt, om der er mening i livet.

Men selv om der er noget andet på spil her, så rammer englen ikke helt skævt med sit: Frygt ikke!

For når Gud viser sig i vores verden, så mister vi noget af kontrollen.

Vi vil helst tro på det, vi selv kan kontrollere - vi bryder os ikke om kontroltab og afmagt. Men afmagten var der nu allerede, for der er meget, vi mennesker ikke har kontrol over.

Det, vi frygter, er altid noget, vi ikke har magten over.

Jesus levede i vores verden på afmagtens betingelser.

Han kæmpede mod menneskers manglende blik for hinanden, han kæmpede for at kærligheden skulle gælde alle mennesker og ikke blot ens nærmeste.

Når det lykkedes, var Guds rige midt iblandt mennesker.

Han kæmpede med blod, sved og kærlighed for denne sag – og døde af det.

Han tog denne kærlighed til mennesker med i døden. Hans kærlighed var stærkere end døden - og så blev livet nyt - for ham og for mennesker.

Med den uforbeholdne kærlighed mødte han igen sine disciple - derhjemme, hvor de levede deres daglige liv. De kunne mærke at hans ord var levende og livgivende, også uden at han var fysisk nærværende som før.

Når vi skal kæmpe mod alt det vi frygter – for det skal vi – så skal vi ikke være alene.

Ensomheden er i virkeligheden vores største frygt.

Vi må stå sammen og have blik for hinanden, når der er noget, vi frygter.

Vi må gøre, hvad vi kan, der hvor vi har hjemme.

Og så skal vi lytte til englens ord om, ikke at være bange.

Når kærligheden er stærkere end døden – så kan det aldrig gå helt galt!