Distriktsrådene har stor betydning. Borgernes stemme i lokalpolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I sidste uges udgave af Din Avis opfordrede redaktør Lars Norman Thomsen til, at man tager kommunens distriktsråd seriøst ved at forlange demokratisk legitimitet.

I den forbindelse foreslås det, at distriktsrådene fremadrettet organiseres som en idrætsforening, og at der opkræves kontingent med henblik på at skabe klarhed over, hvor mange mennesker der reelt opfatter distriktsrådene som en afgørende spiller i deres hverdag.

Distriktsrådene er en af borgernes muligheder for at indgå i en organiseret dialog med kommunen. Distriktsrådene er med til at sikre nærdemokratiet og er en del af kommunens borgerinddragelsesprocesser.

Syddjurs Kommune har gjort det frit for de enkelte distriktsråd at sammensætte deres bestyrelse og beslutte, hvordan de skal organiseres. Det betyder så også, at kommunens distriktsråd er organiseret meget forskelligt – men de repræsenterer også meget forskellige geografiske områder.

Distriktsrådene er som udgangspunkt talerør for alle i et område, og derfor vil det være problematisk at stille krav om, at de skal opkræve kontingent, for hvem repræsenterer de så? Bestyrelsesmedlemmerne er på demokratisk vis valgt af dem, der møder op til den årlige generalforsamling. Hvis man indfører et kontingent, bliver det demokratiske fundament for distriktsrådene skrøbeligt, og det vil være den forkerte vej at gå. Man betaler jo heller ikke kontingent for at få stemmeret til byrådet?

Der er ingen tvivl om, at distriktsrådene afspejler et lokalt engagement, og at bestyrelserne ofte består af engagerede borgere; ildsjæle, som brænder for en eller flere lokalsager. Det siger sig selv, at alle borgere skal have mulighed for at henvende sig til et lokalt distriktsråd med en sag, og distriktsrådene har pligt til at varetage alle borgernes interesser i området.

Distriktsrådene har synlig opbakning fra de borgere, der ulejliger sig med at møde op til den årlige generalforsamling eller deltage i distriktsrådenes øvrige informationsmøder. Mange distriktsråd er desuden i dialog med borgerne via Facebook, hjemmesider og nyhedsbreve. Og på den måde er der som borger rig mulighed for at komme i dialog med det lokale distriktsråd og gøre opmærksom på sin sag eller sine synspunkter.

Man kunne dog overveje at opdatere spillereglerne for distriktsrådene, så de får en mere fælles identitet på tværs. Som et helt konkret eksempel kunne der i højere grad aftales en forventningsafstemning mellem kommune og distriktsråd inden for planområdet. Hvad er distriktsrådets rolle, når der f.eks. planlægges udvikling af et nyt område? Det ville spare mange ressourcer hos både distriktsråd og kommunens forvaltning, hvis dette var afstemt på forhånd. Ved at øge dialogen mellem lokalsamfund og kommune kan distriktsrådene være med til at skabe og understøtte den lokale udvikling.

Distriktsrådenes arbejde handler også om at sikre borgerinddragelse i de politiske beslutningsprocesser. Som formand for Ugelbølle Distriktsråd og bestyrelsesmedlem siden 2018 har jeg oplevet, hvordan distriktsrådenes rolle over årene er blevet mere og mere anerkendt – og vi bliver faktisk taget seriøst.

Til spørgsmålet om, hvorvidt borgerne opfatter distriktsrådene som en afgørende spiller i deres hverdag: Det må være op til det enkelte distriktsråd at sikre. I Ugelbølle har jeg en klar oplevelse af, at vores lokale distriktsråd bliver opfattet som en afgørende spiller. Det har bl.a. betydet, at vi har fået reel indflydelse på f.eks. udviklingen og omfanget af den nye store udstykning i Ugelbølle Øst, som nu er ved at blive realiseret.

Så distriktsrådene har bestemt en berettigelse – men skal ikke omgøres til en idrætsforening.