Konfirmationstid: Om tro, fællesskab og modet til at være sig selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lige nu er det konfirmationstid, hvor konfirmanderne står i deres tjekkede tøj med lidt usikre blikke og siger ja til at blive konfirmerede i den kristne tro. Så ved man det er forår. Her kommer lige nogle tanker fra præsten til konfirmanderne:

Kære konfirmander.

Tillykke med dagen! Nyd den og tag godt imod de gode ord, som jeres familie og venner giver jer.

Det er så snublende let at stirre sig blind på alle dem, som har fået mange flere talenter end mig. Eller er meget pænere end mig. Eller bedre til fodbold. Når vi begynder at sammenligne os med andre, kan det let kommer til at se ud som om, at det som jeg har fået, er for lidt.

Der vil altid være nogen, som er smukkere, sjovere, klogere og bedre til stangspring end mig. Det minder sociale medier os dagligt om. Men til gengæld er der ikke nogen, der er helt lige som mig, som har lige præcis min kombination af dårlig humor, madglæde, utålmodighed og iderigdom. Det er igennem hele livet noget af det spændende at finde ud af, hvem er jeg, og hvad kan jeg lide og hvad er jeg god til. Den rejse har I kun lige taget hul på. Der kommer stadig mange overraskelser, nu når I skal fortsætte med at være ”livsdetektiver”.

Noget af det, der kan gøre livet spændende, er netop at jeg ikke kan regne det hele ud på forhånd. Vi kan blive overraskede over os selv. Og vi kan blive overraskede over andre mennesker. Når vi møder mennesker, som stiller nogle andre spørgsmål end vi selv gør eller som brænder for noget, som ikke siger os noget, så lærer vi til gengæld noget nyt, som vi ikke kunne sige os selv.

Den erfaring tror jeg er en af de allervigtigste at gøre sige: At det er mennesker, der gør tingene på en anderledes måde end mig, mener noget andet end mig og stemmer på andre partier end jeg gør, holder med andre fodboldhold end jeg, som kan være både kloge, spændende og gode mennesker – tro det eller ej.

Verden har brug for hver eneste af jer. Der er brug for jeres nysgerrighed, usikkerhed og jeres stillen spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør tingene på den måde, vi gør. Hold fast i det! Og verden har brug for jeres talenter. Derfor er det vigtigt at I sætter dem i spil, og at I bliver ved med at være nysgerrige på, hvordan verden fungerer, hvordan vi passer på klimaet og skaber fred i verden – og meget mere.

Bliv klogere på, hvem I er og hvad jeres talenter er. Det finder I ud af ved at prøve mange ting af – nogle vil lykkes og andre vil ikke. Det er den måde vi lærer os selv og livet at kende på.

Kære konfirmander, husk også på, at vi er mange som gerne vil bakke jer op undervejs. Når det kokser, når drømmene ikke lykkes, når kæresten har snappet med en anden – så vid, at I aldrig er alene. Familie, venner og også præsten er altid klar til en snak, når verden går i kludder. Der er altid mulighed for at sende en tanke op til vorherre med alt, hvad der er på hjertet.

Så hold ud, konfirmander, og vid at det går over igen. Vi kan så let tro, at der kun er én rigtig vej at gå, men der er mange gode veje, og nogle af vejene er meget mere spændende, end dem, vi selv kunne finde på. Når vi er ked af det, kan det føles som om det aldrig går over igen, men det gør det – det kommer fra én med temmelig lang livserfaring.

Tro handler om at holde fast i sin nysgerrighed og at tro på at livet og verden har mere at byde på, end vi lige regner med. Hold fast i det, hold jeres nysgerrighed frisk og fri, og sæt jeres talenter i spil – så skal I bare få at se.

Tillykke med konfirmationen.