»Kampen om Laurbjerg handler ikke kun om et trinbræt – den handler om noget langt større«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er noget grundlæggende galt, når borgere i landsbyer og landområder igen og igen oplever at blive koblet af udviklingen. Det er desværre ikke noget nyt – men det gør det ikke mindre alvorligt.

Laurbjerg Station er et tydeligt eksempel. Indtil 1980’erne var stationen en naturlig del af infrastrukturen i Favrskov. Enhedslisten har fra starten støttet den lokale folkebevægelse for genåbning af Laurbjergs trinbræt – både lokalt og på Christiansborg.

Men efter at debatten om genåbning tog fart, valgte regeringen i 2019 at fjerne både Laurbjerg og Stilling station (syd for Aarhus) fra aftalen om »Bedre og billigere kollektiv trafik«. Siden blev Stilling genindført i aftalen, men Laurbjerg blev kørt over. Det er ikke rimeligt!

Vi var med på Christiansborg for at sikre, at Stilling kom tilbage i aftalen. Da det ikke lykkedes at få Laurbjerg med, valgte vi alligevel at blive i forliget for at sikre det samlede løft til den kollektive trafik. Det var ikke en nem beslutning, men det var det rigtige.

Det ændrer ikke på, at Enhedslisten fortsat kæmper for Laurbjerg – og for alle andre steder, hvor borgerne er afhængige af en kollektiv transport, der i årevis er blevet skåret væk.

Kampen om Laurbjerg handler ikke kun om et trinbræt i Favrskov. Den handler om noget langt større: Om retten til grøn transport – også uden for de større byer. Om at bremse den voksende ulighed mellem land og by, der opstår, når kommunerne får mere ansvar uden tilstrækkelige ressourcer. Og om at sikre liv, arbejdspladser og uddannelse i landdistrikterne gennem reel politisk vilje og investering.

Vi har ikke råd til at lade endnu en dansk stationsby blive en blind plet på landkortet.

Enhedslisten ønsker en bæredygtig geninvestering i den kollektive transport. Ikke efter et ”først-til-mølle”-princip eller for at pleje særinteresser, men som en samlet plan, der genforbinder hele Danmark.

Laurbjerg fortjener en station. Favrskov fortjener bedre forbindelser. Og Danmark fortjener en retfærdig og grøn transportpolitik.

Derfor opfordrer vi regeringen til at tage sagen op igen – og sikre, at Laurbjerg Station får sin retmæssige plads. Ikke som et særhensyn, men som en nødvendig del af en national plan for at styrke livet i landområderne.

Med håb om mere sammenhæng – i både landskabet og politikken.