”Gratis” besparelser er luftkasteller
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I Din Avis Favrskov den 18. april blev jeg noget forbløffet over at læse Liberal Alliances spidskandidat Carsten Normann hævde, at CEPOS havde ”dokumenteret” et besparelsespotentiale på op til 60 millioner kroner på kommunens administration.
Det må siges at være noget af en udmelding - og hvis man kigger dokumentationen efter i sømmene, bliver billedet lidt mere nuanceret.
Benchmarking er et nyttigt analyseredskab, men at bruge forskelle i benchmarking som facit er risikabelt.
CEPOS anvender en såkaldt DEA metode til at benchmarke kommunernes administrative udgifter og sammenligne dem med de mest effektive kommuner - altså de kommuner, der, ud fra nogle antagelser, leverer mest administration pr. krone, og som socioøkonomisk minder mest om den pågældende kommune hvis besparelsespotentiale undersøges.
Det er som sådan solidt arbejde, men man bør være varsom med at drage for bastante konklusioner på baggrund af det, af flere grunde:
- I fravær af en bedre proxy for den reelle administrativ byrde er outputtet i modellen alene baseret på antal indbyggere. Antag for eksempel, at to kommuner har relativt ens befolkninger rent socioøkonomisk, men at den ene kommune måske har mange ansøgninger om fx nybyg, opførelse af sommerhuse eller grøn energi mv, som skaber ekstra administrative opgaver- den slags opfanger den socioøkonomiske korrektion ikke. Eller måske kan der det ene sted mange uafklarede enkeltsager der er komplekse og kræver mange ressourcer. Den slags forskelle fanger modellen heller ikke
- Som så mange andre metoder til at måle produktivitet i den offentlige sektor er vi bare ret begrænset metodisk fordi der ikke er kunder der betaler priser for hvad der leveres. Benchmarking er et nyttigt analyseredskab, men at bruge forskelle i benchmarking som facit er risikabelt. Den implicitte antagelse er, at ”alle kan være lige så gode som de bedste,” fordi andre jo har vist, det kan lade sig gøre. Men i virkelighedens verden holder den antagelse ikke. AGF bruger også flere penge end Randers FC, selvom Randers ligger højere i Superligaen — men det er jo ikke et bevis for, at AGF kan skære i budgettet uden sportslige konsekvenser. Det tror jeg i hvert fald ikke AGF’s ledelse tænker
- Der foreligger ingen konkrete besparelsesforslag i den enkelte kommune i undersøgelsen. CEPOS’ rapport gør os ikke klogere på hvad og hvordan der evt kan bespares på administration. Vi kan på baggrund af den ikke engang definitivt udelukke at vi ville kunne hæve den administrative produktivitet ved at bruge flere penge på administration (gud forbyde det).
Senere tiders danske politiske historie er desværre rig på eksempler på, hvordan lignende benchmark fyldte top-down-analyser, lavet i tryg afstand fra dem, der skal implementere dem, er gået grueligt galt. Jeg tænker, det er overflødigt at minde læseren om, hvad der er sket i SKAT eller i Forsvaret. Den slags konsulentdrevne eksperimenter bør vi efter min mening ikke gentage i vores egen kommune.
Jeg hilser LA’s ambition om afbureaukratisering velkommen, og jeg er glad for, at de ønsker at lade eventuelle besparelser komme velfærden til gode. Men det klinger hult når man tænker på partiets seneste store politiske udspil: Deltidspasning i de offentlige institutioner. Et forslag, der unægtelig vil højne den administrative byrde i kommunen og som endda blev vedtaget uden nogen konsekvensberegninger. Det er en smule foruroligende, hvis LA insisterer på at bruge benchmark-gaps som “dokumentation” for at gennemføre store økonomiske besparelser, der risikere at ramme velfærden.
Herfra skal der lyde en opfordring til, at LA bliver mere konkrete i deres iver efter besparelser — og i øvrigt begynder at efterleve deres eget ønske om mindre bureaukrati, når de stemmer i byrådssalen.
I kan godt, som I siger.