Det er som at dele en pizza – du har spist dig mæt, og jeg får resten
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Meldingen fra Konservative Syddjurs og Radikale Venstre om, at de to partier indgår valgforbund til det forestående kommunalvalg, har skabt rystelser og undren i det lokalpolitiske miljø.
Den havde kun de færreste set komme, ikke mindst fordi Radikale Venstre i denne byrådsperiode konsekvent har været en del af det røde 14-13 flertal.
Det kan godt være, at det ikke er kommet tydeligt til udtryk, men flertallet har altid kunnet trækkes ud af stalden som en gammel krikke, hvis der ikke har været konsensus i byrådssalen.
Borgmester Michael Stegger Jensen har kunnet regne med Radikale Venstres Heine Skovbak Iversen. De to har haft en tæt tilknytning.
Muligvis rager det borgerne en bønne, at to partier har aftalt valgforbund på dette tidlige tidspunkt. Valget er trods alt først tirsdag den 18. november.
Det kan være forvirrende for vælgerne, da deres stemme kan ende med at støtte et parti, de er meget uenige med.
Men der er grund til at minde om, hvad et valgforbund, om det er så teknisk eller politisk eller noget helt tredje, betyder. Det er tvivlsomt, om alle støtter til de to partier ved det?
Valgforbund fungerer som en politisk kabale, hvor partier og kandidater forsøger at maksimere deres stemmer.
Det kan sammenlignes med en stemmebank, hvor overskydende stemmer kan lånes ud til andre partier i samme forbund. Hvis vi begge stillede op sammen, og du fik flere stemmer end nødvendigt, kunne jeg få glæde af dine overskydende stemmer. Det er som at dele en pizza – du har spist dig mæt, og jeg får resten.
Valgforbund blev oprindeligt indført for at give små partier en chance. Det var en måde at sige: »Vi ved godt, I er små, men her er en mulighed for at konkurrere med de store partier.« Men over tid har det udviklet sig. Nu ser vi små partier indgå i valgforbund med store partier, hvilket ofte gavner de store mest.
Men små partier får ikke altid det, de håber på. Nogle gange er det store partier, der ender med at tage hele kagen.
Hvis to partier er i valgforbund sammen, kan de pulje deres overskydende stemmer, hvilket kan resultere i et ekstra mandat.
Det kan være forvirrende for vælgerne, da deres stemme kan ende med at støtte et parti, de er meget uenige med.
Lad os se på tre scenarier i et tænkt eksempel, hvor et mandat kræver 4 procent af stemmerne. De 4 procent svarer meget godt til, hvad et mandat i Syddjurs koster.
- Liste A får 1 procent, og liste B får 7 procent. De står hver for sig, og derfor er der kun et mandat til liste B.
- Liste A får 2 procent, og liste B får 6 procent. Nu er de gået i valgforbund, og derfor puljes stemmerne. Det giver tilsammen 8 procent og dermed to mandater til valgforbundet. Liste B snupper begge, fordi det er så meget større.
- Liste A får nu 3 procent, og liste B får 5 procent. Partierne er i valgforbund, men denne gang bliver der et mandat til hver, fordi de er tættere på hinanden.
Radikales Heine Skovbak Iversen skal være ærlig over for sig selv og sine vælgere og fortælle dem, at en stemme på valgforbundet kan være lig med en borgerlig borgmester.
Kasper Kolstrup Møller hos Konservative Syddjurs skal være klar i spyttet over for sine vælgere og huske dem på, at en stemme på valgforbundet kan resultere i en rød borgmester.
En borgerlig borgmester er ikke et ønskescenarium for Heine Skovbak Iversen, ligesom en rød borgmester ikke er det for Kasper Kolstrup Møller.
Ved valgforbund ved man ikke, hvad der sker med ens stemme. Det er som at spille bingo – du håber på det bedste, men ender måske med ingenting og et udfald, som du slet ikke vil bakke op om.