Skal Røndes kulturarv bare dækkes til?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De fleste kan nok være enige i, at Rønde Vandrehjem nu med renoveringen, der blev afsluttet i april, har fået et tiltrængt løft, både hvad angår selve bygningerne og udenomsarealerne.

Mest synlig fra vejsiden er den nye flotte legeplads. Som beskrevet i artikel af lokalredaktør Lars Norman Thomsen i Din Avis Syddjurs 20. december 2024 har PGU Rosenholm, der ejer vandrehjemmet, da også formået at rejse massive donationer fra velrenommerede fonde som bl.a. A.P. Møller Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på over 7 millioner kr. til formålet.

Men det har haft sin pris. For en teglovn fra 1400-tallet, som har været Røndes eneste stykke synlige kulturarv fra Middelalderen, og som har været tilgængelig for offentligheden, er blevet vejet og fundet for let og dækket til under en jordbanke for at give plads til en terrasse foran vandrehjemmet.

Teglovnen har sandsynligvis produceret tegl til omegnens mest kendte og elskede bygningsværker, opførelsen af Bregnet Kirkes ombygning i netop 1400-tallet og Kalø Slot, som alle jo kender. Dermed ikke et ligegyldigt stykke kulturhistorie, som nu ikke længere er tilgængeligt for borgere og nysgerrige.

Teglovnen, som er stor og har kunnet producere mange mursten til disse og andre byggerier, kom til syne under forberedelserne til opførelsen af Rønde Vandrehjems nye vestfløj i 1995, der blev udgravet af Ebeltoft Museum, der dengang havde ansvaret.

Udgravningerne blev udført af arkæolog Pauline Asingh, som i dag er ledende udstillingsudvikler på Moesgaard Museum og i 2023 modtog arkæologiens »Oscar«, Erik Westerby-prisen.

Hun beskrev i sin tid udgravningen i »Folk og liv på Røndeegnen, nr. 12«, udgivet 1996 med tidligere borgmester Vilfred Friborg Hansen som redaktør.

Hun beskriver, at »undersøgelsen af teglovnen blev mødt med kolossal interesse fra omegnens beboere«. Og videre skriver hun, at »takket være tilskud fra Rønde Kommune, Rønde Borgerforening, Rønde Handelsstandsforening og Randers Tegl … er blevet muligt at genopføre ovnruinen tæt ved det sted, hvor den blev fundet. Ovnen vil herefter stå som et monument over den betydningsfulde og langvarige teglproduktion i Kaløområdet«.

Ovnen blev nænsomt pillet op og flyttet sten for sten til sin nuværende plads. Anlægget blev holdt frit for ukrudt og forsynet med skilt med QR-kode, der fortalte om fundet af ovnen og dens kulturhistoriske betydning. Indtil i dag. Så hvorfor er teglovnen blevet dækket til?

Da undertegnede i marts tilfældigt så, at anlægsarbejdet kom lovlig tæt på det kulturhistoriske mindesmærke, måtte jeg samtidig konstatere, at anlægget allerede havde lidt skade. Ovnens sydlige kampestensmur var skredet ud, og den sydligste af ovnens fire murstenspiller ved indfyringshullerne havde taget skade af jordarbejdet.

Jeg skrev om dette til leder af arkæologien ved Museum Østjylland, Benita Clemmensen, som svarede, at »vi har haft sagen forbi vore borde i 2020 og 2023. … hovedparten af entreprisen blev betalt af daværende Rønde Kommune og Rønde Borgerforening. Ansvaret for vedligehold påhviler lodsejer«.

Videre skrev hun, at »Sidst jeg hørte til sagen, var Slots- og Kulturstyrelsen inde over, der anbefalede en arkitekt fra Syddjurs Kommune, at en mulighed kunne være – eftersom ingen har råd til at tilbyde istandsættelse – at dække teglovnen til og så græs henover. På denne måde sikres teglovnen, eller resterne af den?«.

Skal jeg forstå det ret, så vasker museet sine hænder. Er der flere, som vil vaske hænder? Har PGU Rosenholm klappet tildækningen af ovnen af med kommune og andre instanser?

Rønde Borgerforening eksisterer vist ikke længere, men ville det da være Rønde Distriktsråd, der burde have været orienteret også? Taberne er borgerne, der er blevet et stykke kulturarv fattigere. Samtidig vides det ikke, om ruinen blev tildækket behørigt med plasticmembraner eller andet, der sikrer bevarelsen under jorden?

Hvis det for eksempel nu skulle blive besluttet at grave kulturarven frem igen, hvilket jeg som borger i Rønde og kulturinteresseret vil insistere på sker. Er det sådan, at hvis ingen har villet tage ansvaret for middelalderteglovnens ve og vel, at så var det nemmest at lukke øjnene og overlade det til entreprenøren at beslutte, om vores kulturarv skal tildækkes?

Det blev den i hvert fald, men jeg gad i øvrigt vide, om de bevilgende fonde, som begge støtter bevarelsen af særlig dansk kulturarv, vil være begejstrede for tildækningen?

Man kan sige, at har dette vidnesbyrd om vores egns historie været gravet frem en gang før, så bør den kunne graves frem en gang til.