Dækningsafgiften er et fælles bidrag til en grønnere by
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi taler meget om aftalebrud, om svigt og ikke mindst om konsekvenserne for forholdet mellem det politiske system og erhvervslivet i Aarhus.
Men det er nu min klare overbevisning, at det er langt mere bæredygtigt for relationen mellem byråd og virksomheder at tage ansvar sammen og forholde sig til den virkelighed, vi er fælles om at stå i lige nu og her, end det er at diskutere brud, svigt og historiske aftaler.
For ja, der er god grund til at fastholde dækningsafgiften i Aarhus. Ikke for at lægge ekstra byrder på erhvervslivet, men fordi den repræsenterer en solidarisk og meningsfuld måde at bidrage til byens udvikling – og især til den grønne omstilling.
Dækningsafgiften er ikke en løsrevet ekstraregning, men et konkret redskab til at sikre, at også erhvervslivet bidrager til fælles mål.
Når virksomheder betaler dækningsafgift, er det en måde at tage medansvar for de fælles rammer, vi alle er en del af. Forudsætningen for at drive erhverv i Aarhus er, at byen fungerer: at der er gode veje, adgang til arbejdskraft, levende byrum, velfungerende institutioner, luft vi kan trække vejret i, og en klar, grøn retning. Det er alt sammen noget, dækningsafgiften kan være med til at understøtte.
For det giver mening at bruge provenuet fra dækningsafgiften målrettet til at fremme grøn erhvervsudvikling i Aarhus. Skatten kan støtte energirenovering af erhvervsbyggeri, partnerskaber om grøn innovation, udbygning af ladestandere eller etablering af grøn transportinfrastruktur. Tiltag, der både styrker virksomhedernes konkurrenceevne og bidrager til et mere bæredygtigt bymiljø – til gavn for alle aarhusianere.
Jeg mener bestemt, at skat skal opkræves med omtanke – men også med ansvar. Dækningsafgiften er ikke en løsrevet ekstraregning, men et konkret redskab til at sikre, at også erhvervslivet bidrager til fælles mål. Det er ikke tiden til at fjerne det bidrag. Tværtimod er det nu, vi skal bruge det klogt.