»Er det virkelig så svært at tage stilling?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Min datter i 8. klasse har for nylig været i 4 institutioner for uopfordret at søge erhvervspraktikplads. Hun mødte personligt op og afleverede sin motiverede ansøgning med kontaktoplysninger ca. 4 uger inden praktikugen. Hun afleverede til pædagoger i de mest nærliggende institutioner.

Tiden gik, og to uger inden praktikugen var der endnu ikke kommet nogen form for svar fra en eneste af institutionerne.

På min opfordring gik hun igen til institutionerne for at spørge, om nogen havde taget stilling til hendes ansøgning. Her blev hun mødt med, at lederen ikke havde været til stede, så derfor kunne de ikke give et svar.

Der var dog en af institutionerne, som svarede, at de godt kunne have hende i praktik, så sådan blev det.

Alligevel er jeg bekymret: 3 ud af 4 institutioner vendte aldrig tilbage. Ikke engang en sms med et afslag. Det synes jeg er bekymrende og ærgerligt.

Er det virkelig så svært at tage stilling, eller er der så lidt tid og overskud i daginstitutionerne, at man ikke kan bruge 1 minut på at skrive en sms med et afslag til en 14-årig potentiel erhvervspraktikant?

Der mangler uddannede pædagoger i vuggestuer, børnehaver, social- og handicapområdet, og der tegner sig et billede af, at manglen bliver endnu større i fremtiden. Det er en kendsgerning. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at enhver interesse for faget blev omfavnet, f.eks. ved at lade unge erhvervspraktikanter føle sig mødt, når de henvender sig.

En lille krølle:

Inden længe bliver det muligt at have deltidsplads i dagtilbuddene i Favrskov. Favrskovs børnefamilier, som vælger dette, skal så hente og bringe indenfor tidsrummet 8.30-14.30. Jævnfør denne såkaldte “fleksible” ordning sparer en familie ca. 500 kr. om måneden for en børnehaveplads.

Og her bliver det så ledernes opgave at kontrollere, om tiderne overholdes.

Man må jo antage, at det blå flertal, som har vedtaget forslaget om deltidspasning, har tænkt, at den ledelse, som i forvejen har mange opgaver og ofte leder flere institutioner, nok skal finde tid til at kontrollere, hvornår hvilke børn bliver hentet og bragt. Held og lykke herfra.