»Vi risikerer at tabe udsatte og sårbare – de bliver fuldstændig overladt til sig selv«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der er kommet en ny reform på beskæftigelsesområdet.
Reformen giver frirum til landets 98 kommunalbestyrelser til at beslutte, hvad der skal ske med den lokale beskæftigelsesindsats. Der er lagt op til faglig frisættelse i reformen, hvor kommuner og medarbejderne får større frihed til at kunne sammensætte indsatser, som er meningsfulde for borgerne.
Der er fra politikerne på Christiansborg bestemt både gode takter og intentioner bag mange af ændringerne, men når ændringerne samtidig ledsages af massive besparelser, slår den nye reform desværre helt fejl.
I Enhedslisten håber vi, at Favrskov Kommune vil arbejde for at blive en foregangskommune, hvor indsatsen til kommunens ledige og socialt udsatte prioriteres højere.
Jeg er selv socialrådgiver ansat i Favrskov Kommune og er blandt dem, som har ønsket nytænkning af beskæftigelsesområdet i mange år, men skal det lykkes, kræver det investeringer og ikke nedskæringer.
Hvis vi ser bort fra nedskæringerne på området et øjeblik, så er nogle af de positive elementer fx, at hele systemet bliver meget mere forenklet og tillidsbaseret, og der bliver også bedre mulighed for et mere sammenhængende forløb.
Der er ikke kommet krav om at jobcentrene afskaffes, og der skal stadig være en beskæftigelsesindsats. Det kan for mange give rigtig god mening, men samtidig risikerer vi også at tabe udsatte og sårbare mennesker i kommunen, som bliver fuldstændig overladt til sig selv og dermed kan gå i årevis uden at modtage nogen hjælp og støtte.
Skal det lykkes at nytænke beskæftigelsesområdet, kræver det investeringer og ikke nedskæringer.
Det kunne fx være et ungt menneske, som er psykisk sårbar, og som lige er flyttet for sig selv i egen bolig, men som ikke er i uddannelse eller job og som ikke har et netværk med viden om, hvilke muligheder der findes, og som heller ikke har ressourcer til at kunne hjælpe. Hvem skal nu hjælpe den unge fremadrettet?
Som lovgivningen nu bliver, skal der i beskæftigelsessystemet være én opfølgende samtale én gang årligt, og der er ingen krav om, at der skal tilbydes en indsats. Hvordan skal en sagsbehandler kunne opdage det, hvis den unge har komplekse sociale problemer og udsathed?
Det bliver i langt højere grad lagt over til civilsamfundet at hjælpe med at løfte indsatsen til mennesker, som er ledige og socialt udsatte, men hvem skal koordinere indsatsen fremadrettet?
Pingvinnyt.dk skriver i en artikel fra 7. maj 2025, at næsten hver tiende unge i Favrskov ikke er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse, og at der over en treårig periode har været en stigning på 0,9 procent. Det er klart bekymrende, hvis det tal bare får lov til at stige, mens hjælpen skæres betydeligt.
I Enhedslisten ser vi en mulighed for, at vi i Favrskov Kommune kan vælge at styrke indsatsen til de borgere, som har behov for en helhedsorienteret, koordineret indsats med mulighed for tæt opfølgning, hjælp og støtte.
Vi foreslår derfor, at Socialområdet og Beskæftigelsesområdet rykker tættere sammen, og at man tager udgangspunkt i den enkeltes motivation og ønske om en forandring og tilbyder forløb med en samlet indsats og plan.
På denne måde vil borgere i kommunen, som lige nu oplever, at der er rigtig mange fagprofessionelle, man skal mødes med, kun skulle gå ét sted hen for at få råd, vejledning og støtte til at komme videre både i forhold til beskæftigelse og i forhold til at kunne få støtte indenfor social-, psykiatri- og/eller handicapområdet.