Juniormesterlære - vil det redde folkeskolen eller forværre karakterkrisen? Lige nu ligger vi næstsidst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen, åbnes der bl.a. op for muligheden for juniormesterlære, hvor elever fra 8. og 9. klasse 2 dage om ugen får mulighed for at komme i praktik i en virksomhed og dermed få en mere praksis orienteret skoledag på disse dage. Tiltaget er bl.a. tænkt som et yderligere tiltag til at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Hvad er så juniormesterlære (Juniormester-modellen).

På seneste kommunalbestyrelsesmøde, har vi som politikere godkendt modellen om juniormesterlære og ønsket om at ansvaret for at implementere og drifte juniormesterlære lægges ud til skolebestyrelserne og ledelsen på den enkelte skole i samspil med skolechefen. Den model bakker vi selvfølgelig også op om, da vi i socialdemokratiet bakker op om undervisningsministerens tiltag for at rulle dele af den seneste folkeskolereform tilbage og dermed give mere selvbestemmelse tilbage til ledelsen og bestyrelsen på skolerne til at udmønte skoledagens indhold.

Vi ønsker dog, som politikere i Børne- og Ungdomsudvalget, også fortsat at følge udviklingen i forsøget med Juniormesterlære tæt.

Det handler ikke om kontrol eller mistillid til ledelsen eller bestyrelsen på skolerne men mere om politisk at sikre folkeskolens (skoleledelsen/skolebestyrelsens) lovmæssige forpligtelse til at styrke elevernes basale kompetencer i f.eks. dansk, matematik og engelsk. Hvordan kan elevernes kompetencer og undervisningspligt fortsat sikres, når f.eks. 2 af ugens undervisningsdage forlægges til en virksomhed?

For os at se, må det betyde, at virksomhederne, som skal forestå Juniormesterlære også skal være klædt på til, at de praktiske opgaver som eleverne skal udføre i virksomhederne, understøtter de læringsmål og kravene til de basale kompetencer som dansk, matematik, fysik, engelsk på 8. og 9. klasses niveau, kræver. Her tænker vi, at der ligger en konkret opgave som forvaltningen skal kigge ind i sammen med skolernes ledelse og bestyrelser.

VI er også spændte på at få forelagt eksempler på, hvad indholdet og de konkrete opgaver i praktiske undervisningsforløb kommer til at indeholde. For selvom eleven deltager i et juniormesterlære forløb ligger ansvaret for elevens daglige trivsel og læring stadig hos skoleledelsen og skolebestyrelsen, som skal sikre at den forelagte undervisning lever op til lovens krav.

Hvilke muligheder er der for at trække en elev ud af et juniormesterforløb, f.eks. hvis en virksomhed ikke lever op til at elven får de nødvendige (praktiske og basale) kompetencer til at starte på en EUD-uddannelse? Det kan både være når eleven er i en virksomhed og/eller når en elev deltager i et praktisk undervisningsforløb.

Hvorfor ønsker vi så at have øget politisk fokus på dette gode tiltag?

For det første er forsøget med Juniormesterlære nyt - for det andet ved vi, at afgangseleverne fra Norddjurs kommunes 9. klasse i de senere år karaktermæssigt ligger langt under landsgennemsnittet i f.eks. matematik, (dansk), (engelsk), (fysik).

Faktisk ligger vi næstsidst i hele landet.

Netop derfor skal vi sikre, at Juniormesterlære IKKE kommer til at betyde, at gennemsnittet på de basale områder falder yderligere. TVÆRTIMOD ser vi gerne, at ordningen skal bidrage til et kvalitetsløft, så Juniormesterlære - også tænkes og i praksis - kommer til at bidrage til et bedre karaktergennemsnit i de basale fag for vores elever i 8. og 9. klasse.

Der hviler derfor nu med ordningen et stort ansvar på skolernes ledelse og bestyrelser i at forestå en kvalitetssikring i samarbejdet med virksomhederne om opstart af ordningen. I børne- og ungdomsudvalget glæder vi os til at følge forsøget tæt og ikke mindst til at se de første tilbagemeldinger og målbare resultater af forsøget