Fra vasketøj til karriere. Kvinders frihed og valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Yes!« tænkte jeg, da min ældste datter for nogle måneder siden kom hjem og fortalte, at hun havde besluttet sig for at skrive om anden bølges kvindefrigørelse i USA i 1960’erne i en større opgave på gymnasiet.

Særligt som sexolog var jeg stolt, fordi det var hendes eget ønske at dykke ned og blive klogere på et stykke vigtig kvindehistorie, som også trak tråde til kvinders frigørelse verden over – også i Danmark.

60’ernes kamp for ligestilling i lande som USA og Danmark trækker fine og gyldne tråde til nutidens debat om ligestilling mellem kønnene – uanset om det gælder barsel eller indkaldelse til militær, og for vores unge mennesker er det vigtigt at være klar over, at det alt sammen er opstået i kølvandet på noget andet.

Man kan selvfølgelig diskutere, om kvinder skal tvinges ind som soldat lige så vel om mænd skal tvinges til at holde barsel. Mest af alt tror jeg vist på frihed.

På tværs af generationer

I mit arbejde som sexolog og forfatter har jeg primært haft fokus på de danske kvinders frigørelse op igennem tiden, men det har virkelig været interessant at dykke ned i den amerikanske historie og særligt nu, hvor Trump sidder i Det Hvide Hus og desværre fratager den amerikanske kvindes rettighed til selv at bestemme over egen krop, når det for eksempel omhandler abort.

Den tidligere præsident Kennedy viste derimod noget mere respekt for kvindekønnet ved både at forsøge at afdække de amerikanske kvinders position i samfundet og ved at tage initiativer til at forbedre kvinders muligheder i samfundet.

Nå, men selv om jeg da godt kunne være lidt misundelig på det skrivearbejde, der nu ventede min datter, så fik jeg da lov til at prøve at sidde med den amerikanske journalist og kvindeforkæmper Betty Friedans bog, ”The Feminine Mystique”.

At eksemplaret var en slidt førsteudgave hentet hjem fra Det Kongelige Bibliotek gjorde det ikke mindre særligt og vidnede i sig selv også på en eller anden måde om, at det var et særligt vidnesbyrd om datidens kamp for lige muligheder.

I sin bog fandt hun igennem utallige interview med de amerikanske husmødre frem til, at mange af dem sad med en mystisk følelse, som viste sig at være en tomhed over blot at være husmor og over at mangle friheden til at skabe sin egen identitet udover at være mor og hustru.

Frihed til at vælge

Datidens kvinder ”vandt” friheden til selv at vælge, hvordan de ville leve deres liv som husmor eller udearbejdende. For mig at se er det friheden til selv at bestemme over egen krop og karrierevej, der er det vigtigste, også selv om det, man som kvinde kan synes er vigtigt på ét tidspunkt, synes ikke helt så vigtigt på ét andet tidspunkt igennem et kvindeliv.

Kampen for kvinders rettigheder er kommet i bølger igennem tiden. I dag ser vi for eksempel igen kvinder, der gerne vil gå hjemme med deres mindre børn. Det var jeg også selv heldig at få lov til, da mine var små, men jeg husker også, at jeg på et tidspunkt selv blev ramt af den mystiske følelse af tomhed, der på et tidspunkt ramte mig i de timer, børnene var afsted i daginstitution, og hvor jeg manglede noget andet end at se på vasketøj og nullermænd.

Heldigvis havde jeg friheden til senere at vælge, hvad jeg ville arbejdsmæssigt, og jeg er taknemmelig for, at jeg også har fået flere uddannelser og lov til selv at vælge min vej på arbejdsmarkedet.

Som kvinde og menneske i det hele taget kan de yngre generationer hurtigt tage de mange muligheder for givet. Det er derfor de historiske debatter på tværs af generationer er så vigtige.