Jeg ønsker ikke at gøre bilen til syndebuk, men hvor ville det være lækkert, hvis det sunde valg også var det nemme valg
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Forestil dig et Danmark, hvor det sunde valg i hverdagen også er det letteste og mest oplagte valg. Hvor cyklen vinder over bilen, fordi det både er nemmere, billigere og bedre for os alle.
Det er ikke urealistisk. Vi ved nemlig, at cykelturen på arbejde er en gevinst – ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet. Transportministeriet har for nylig dokumenteret, at vi som samfund tjener 8,39 kr. for hver kilometer der køres på cykles i stedet for i bil. Derfor synes jeg, at vi bør arbejde for at indrette vores samfund, så vi gør det let og attraktivt for flere at vælge cyklen.
I dag får man 3,81 kr. i kørselsgodtgørelse pr. kilometer i bil – men kun 63 øre, hvis man cykler. Det er logisk nok ud fra regnskabets nøgterne opgørelse over udgifter til brændstof, vedligehold og slid. Men regnskabet stopper alt for tidligt.
For samfundsgevinsterne ved at cykle – bedre sundhed, mindre trængsel, lavere CO₂-udledning – figurerer ikke i det regnestykke. Dermed mangler vi redskaber til at belønne de valg, vi politisk og samfundsmæssigt ønsker mere af.
Vi skal gøre det let og attraktivt at vælge det sunde og bæredygtige – ikke kun med ord, men også i den måde, vi indretter vores regler, incitamenter og mulighederAndreas Tang-Brock (S)
Jeg ønsker ikke at gøre bilen til syndebuk. Der vil altid være ture, hvor bilen er nødvendig. Det handler om noget helt andet: At vi som samfund skal indrette os klogere. Vi skal gøre det let og attraktivt at vælge det sunde og bæredygtige – ikke kun med ord, men også i den måde, vi indretter vores regler, incitamenter og muligheder.
Hvis vi mener det alvorligt, skal vi turde kigge på, hvordan vi kan fremme cyklen som et reelt alternativ.
Det kræver både lokal handling og nationale rammer
Som kommune og i regionen kan vi – og skal vi – tage ansvar for at give cyklister de bedste vilkår: trygge stier, gode forbindelser, sikre cykelparkeringer og faciliteter som bade- og omklædningsmuligheder. Det er vores ansvar, og det tager jeg gerne på mig.
Men hvis vi for alvor vil skabe en kultur, hvor cyklen bliver det foretrukne valg, har vi brug for, at de nationale rammer også understøtter den vision. I dag må vi fx ikke give en ekstra økonomisk gulerod til dem, der vælger cyklen, uden at det bliver skattepligtigt for medarbejderen. Det betyder, at vi står uden effektive redskaber til at fremme det økonomiske incitament for at vælge cyklen – på trods af de store samfundsgevinster.
Det hele handler i sidste ende om forebyggelse. Hvis flere motionerer, får vi færre livsstilssygdomme. Hvis vi får færre livsstilssygdomme, kan vi bruge sundhedsvæsenets ressourcer på dem, der virkelig har brug for hjælp. Cyklen er med andre ord et lavpraktisk, men enormt effektivt sundhedspolitisk værktøj.
Derfor håber jeg, at vi som samfund tør tænke i helheder og fremtid – så det sunde valg også bliver det nemme valg. For den enkelte og for fællesskabet.