Trygge dagtilbud kræver politisk mod
»Hvis vi sagde farvel til bare én af de mange kommunikationsmedarbejdere, der udelukkende er sat i verden for at få politikerne til at se bedre ud, så var den besparelse fundet. Og børnene kunne blive i deres børnehus.«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Et flertal i Aarhus Byråd har besluttet at lukke Børnehuset Tulshøjvej 5 i Holme. Det er en trist og, efter min mening, forkert beslutning.
Forældrene leverede en række gode og saglige argumenter for, hvorfor netop deres lille dagtilbud burde bevares. De fortalte om stabilitet, nære relationer, børnefællesskaber og trivsel. Men de blev ikke hørt.
Forslaget om lukning kom fra SF’s rådmand Thomas Medom og blev støttet af Socialdemokratiet og Konservative. Sammen havde de flertallet, mens resten af byrådet stemte imod.
Det ærgrer mig virkelig, at flertallet var så afvisende over for at finde løsninger. Det er som om, flere i byrådet er blevet så indgroet en del af systemet, at de glemmer at stoppe op og spørge, hvad det hele egentlig handler om: børns hverdag og tryghed.
Der var ellers gode grunde til at bevare netop Tulshøjvej 5.
Det er et lille, overskueligt børnehus med høj forældretilfredshed, lav personaleudskiftning og trygge rammer for børn, der ikke trives i store institutioner. Det er det eneste lille dagtilbud i området – og for mange forældre et bevidst valg. Sådan noget kan man ikke bare flytte eller kopiere.
Nogle vil måske sige, at det er økonomisk uansvarligt ikke at stemme for en lukning, når der er overkapacitet i området. Lukningen ville give en årlig driftsbesparelse på ca. 425.000 kr.
Men det handler om politiske prioriteringer. For senere på samme byrådsmøde stod SF og argumenterede for, at det var vigtigt, at borgmesteren og rådmændene kan bruge kommunale ansatte til at lave indhold til deres private Facebook-profiler såsom videoer.
Hvis vi sagde farvel til bare én af de mange kommunikationsmedarbejdere, der udelukkende er sat i verden for at få politikerne til at se bedre ud, så var den besparelse fundet. Og børnene kunne blive i deres børnehus.
Som en far, der selv er utrolig glad for sin søns institution, kan jeg virkelig godt forstå den frustration, mange forældre sidder med nu. Børnene skal nu flyttes til store institutioner.
Det er de mindste, der bliver de største tabere, når nærvær og stabilitet må vige for et socialdemokratisk fokus på stordrift.
Jeg stemte imod lukningen. For mig handler det her ikke bare om bygninger og kapacitet – det handler om børn. Og det handler om politiske prioriteringer.