»Pas på – Københavnerne kommer og tager vores plejehjem!«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Diskussionen for og imod et friplejehjem i Ebeltoft har bølget længe. Og årets første valgdebat, som løb af stablen mellem Socialdemokratiet og Konservative, viste, at det også bliver et emne i efterårets valgkamp. Godt, for vi bør diskutere det grundigt, inden vi tager afgørende beslutninger om kernevelfærd som ældrepleje.

Der vil altid være argumenter for og imod, når vi udvikler og tænker nyt. Men til valgdebatten blev vi alligevel præsenteret for et socialdemokratisk modargument, som sendte begge mine øjenbryn op i panden:

»Et friplejehjem i Ebeltoft risikerer at blive fyldt op med ældre fra København.«

Og bevares. Jeg ved reelt ikke, om der i hovedstaden står en veritabel horde af ældre med kufferten pakket og klar til at indtage Ebeltoft, så snart et friplejehjem åbner. Men jeg tillader mig at tvivle.

Det er jo gerne sådan, at når vi bliver gamle, så søger vi mod relationer – vores børn, familie og venner – der, hvor vi har netværk og hører til. Jeg antager, at det også gælder for de københavnske ældre.

Mens de kommunale plejetilbud knirker under presset, og flere og flere ældre bliver plejekrævende, er et argument altså, at et privat tilbud er en dårlig idé, fordi ældre fra landets hovedstad står på spring til at tage alle pladserne. Pas på. Københavnerne kommer! Det virker ærligt talt lidt søgt. Ikke mindst, når der er andre mere relevante diskussioner at tage, som for eksempel:

Det skaber et A- og B-hold af ældre

Det er rigtigt, at ældre, som har råd til en plads på et friplejehjem, kan købe sig til bedre pleje end ældre på folkepension. Men det kan de allerede i dag. De kan betale sig til mere rengøring, privat hjemmehjælp, mad og meget andet. Det eneste, de ikke kan, er at vælge, hvor de selv vil bo, når de bliver for plejekrævende til at blive i eget hjem. Det frie valg – indtil du bliver for gammel. Så må det være one size fits all.

Hvad nu, hvis et friplejehjem i Ebeltoft gav nogle af vores mange ældre mulighed for at vælge selv?

Og hvad nu, hvis det frigav ressourcer, flere pladser og bedre normeringer på de kommunale plejehjem? Så andre hurtigere kan få en kommunal plads – og de ansatte, som gør en kæmpe indsats hver dag, måske også kunne få et minut eller to mere per rundtur på stuerne og mere fleksibilitet?

Jeg plæderer ikke for, at et friplejehjem er svaret på den kommunale ældreplejes udfordringer – men køber heller ikke påstanden om, at et friplejehjem er selv sammes deroute.

Et friplejehjem suger arbejdskraften fra de kommunale tilbud

Så lad os gøre det mere attraktivt at arbejde i de kommunale tilbud. Vi kan ikke for alvor bruge som argument, at bedre arbejdsforhold i et privat tilbud er problematisk. Hvis arbejdsforholdene på de kommunale plejehjem så dårlige, at man forventer en decideret medarbejderflugt, så tillad mig at sige, at så er det ikke friplejehjemmet, der er problemet.

Jeg er våger til tider over døende - både i private hjem og på plejehjemmene. Og jeg møder kun engagerede og dygtige medarbejdere, som gør en kæmpe indsats for vores ældre, som de tydeligvis både kender og holder af. Men de løber stærkt – også for stærkt indimellem.

Hvis et privat tilbud kan fremtvinge en samtale om bedre arbejdsforhold i plejesektoren, så byder jeg også den diskussion velkommen – selvom jeg udmærket er klar over kommunekassens begrænsninger.

Så lad os tage debatten om et friplejehjem – men med udgangspunkt i, hvordan vi gør det godt at leve og bo i Ebeltoft, også i vores alderdom. Og måske tale lidt mindre om fiktive, rollatorbevæbnede horder af ældre, som står på spring til at trille over Storebæltsbroen med kurs mod Ebeltoft.