Frivillige har brug for mere end ros – de har brug for reel støtte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg begyndte at hjælpe til i foreninger, før jeg fyldte 10 år. I dag er jeg 36 og har aldrig rigtig stoppet. Når jeg ser tilbage på mine forskellige foreningserfaringer i Frankrig, Albanien, Danmark og Storbritannien – inden for sport, kultur, handicap, uddannelse og humanitær hjælp – er jeg ikke i tvivl: Foreninger spiller en afgørende rolle for at opretholde aktive og modstandsdygtige fællesskaber i både byer og landsbyer.

I valgtider søger kandidater ofte støtte fra forskellige grupper – frivillige er én af dem. Det sker typisk i form af velfortjent anerkendelse for en fælles indsats eller en særlig præstation. Og selvom vi har meget at fejre i Favrskov, må vi ikke overse de udfordringer, som mange frivillige kæmper med.

At være frivillig er krævende. Det kræver, at man tilegner sig viden og færdigheder inden for sin aktivitet. For dem, der er mere involverede, kræver det også kompetencer til at drive en forening effektivt – og evnen til at navigere i en stadig mere kompleks juridisk og administrativ virkelighed.

Nogle kalder det bureaukrati. Personligt synes jeg, det er positivt, at der stilles krav til sikkerhed, baggrundstjek for frivillige, der arbejder med børn, og retningslinjer, der forebygger svindel.

Men udover reglerne kræver det i dag også, at foreninger formår at kommunikere på flere platforme, kan lave crowdfunding, føre regnskab, håndtere IT – og opdatere deres politikker for inklusion og mangfoldighed.

Og så rejser det en række spørgsmål:

Hvor finder man reglerne?

Hvem fortæller én, hvad man ikke ved, man bør vide?

Hvor får man inspiration fra lignende projekter?

Mit forslag: Et foreningshus i Favrskov.

Et sted, hvor frivillige og foreninger kan få vejledning i alt fra lovgivning og tilskud til kommunikation, crowdfunding og digitalisering.

Hvorfor ikke bare gøre det online? Fordi mange ressourcer ikke er lette at finde – og fordi personlige møder ofte skaber langt mere værdi end en AI-chatbot.

Et fysisk foreningshus, bemandet med dedikerede fagpersoner, kan imødekomme dette behov og samtidig styrke netværk, samarbejde og solidaritet i det lokale foreningsliv.

Frivilligcenter Favrskov gør en vigtig indsats, men de når ikke alle. En tættere integration med kommunen kunne styrke deres rækkevidde og effekt.

I en tid, hvor offentlige investeringer i velfærd, kultur og infrastruktur reduceres, vokser behovet for frivilligt engagement. Men vi kan ikke forvente, at ildsjæle alene løser foreningslivets udfordringer.

Et foreningshus kan være med til at støtte og fastholde eksisterende frivillige – og samtidig inspirere og vejlede nye. På den måde undgår vi, at de gentager de fejl, vi andre selv har lært af.

Frivillige ville til enhver tid bytte et klap på skulderen og ros på sociale medier ud med reel, praktisk støtte. Vi er afhængige af dem – så lad os investere i dem.