»Absurd støjregel fra 1984 kom pludselig ind fra højre og spændte ben for million-projekt«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Alt var klar. Lokalplanen var godkendt, 48 millioner kroner var afsat, Søften GF havde samlet over 2 millioner kroner ind, og alle har ventet tålmodigt i 10 år. Nu skulle udbuddet i gang, så vi kunne komme i gang med at anlægge et nyt idrætsanlæg i Søften – til glæde for en af Favrskovs største fodboldklubber.

Men så kommer en regel fra 1984 pludselig ind fra højre og spænder ben for projektet. En regel, som ikke tidligere har givet anledning til problemer i landets 98 kommuner, men som Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for de seneste år har valgt at genfortolke. Det betyder, at alle idrætsanlæg i Danmark nu sidestilles med industrivirksomheder. Med andre ord: Børn og unge, der griner, øver sig, danner fællesskaber og venskaber, skal nu vurderes på samme måde som lastbiler og industrimaskiner – når det handler om støj.

Det er jo helt absurd.

Miljøministeren har selv udtalt, at det virker underligt, og at det bør undersøges nærmere. Men fra at sige det – til faktisk at gøre noget – er der ofte langt, når det handler om Christiansborg. Vi har brug for handling nu, så vi kan komme i gang med idrætsanlægget i Søften – og så ikke alle landets kommuner risikerer kæmpe millionregninger til støjvolde omkring deres idrætsanlæg.

Derfor er det også glædeligt, at aktører som DIF, DBU og KL har meldt sig ind i sagen. Men det er ikke nok – der skal pres på ministeren fra Christiansborg, hvis vi skal skabe forandring.

Jeg har derfor kontaktet Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund og kulturordfører Katrine Daugaard samt den lokale MF’er Lisa Perkins for at få dem til at lægge pres på ministeren. Det har de nu lovet at gøre – ikke blot for Søftens skyld, men for hele idrætslivet i Danmark.

Ildsjælene og de frivillige i Søften har ventet tålmodigt i 10 år på det her anlæg. Det er ikke rimeligt, at de skal vente længere – og slet ikke på grund af en forældet og fejlfortolket regel. Jeg håber derfor, at mine kollegaer i byrådet også vil tage kontakt til deres MF’ere og bakke op, så vi kan få grønt lys for idrætsanlægget i Søften – uden 6 meter høje støjvægge og ekstra millionregninger.